Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Delte bøder ud i flæng: Politiet måtte stoppe julefest på Rådhuspladsen

Af Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

Selv om Hovedstadsområdet er hårdt ramt på eksplosive smittetal, så forhindrede det ikke omkring 100 unge mennesker at forsamle sig til en spontan julefest på Rådhuspladsen i aftes.

En af politiets patruljer spottede den større forsamling og skred straks ind, hvoraf flere nåede at forsvinde.

Det skriver TV2.

“Der er et par stykker, der er klædt ud som julemænd, som vi mener, er ophavsmændene til den her fest. De har en soundboks, som spiller musik, og nogle danser,” fortæller politiinspektør Paw Kaltoft fra Københavns Politi til TV 2.

Julemænd fik bøde

Et sted mellem 17-20 mennesker blev sigtet for at bryde forsamlingsforbuddet heriblandt to som havde klædt sig ud som julemænd.

De kan alle se frem til en bøde på 2.500 kr.

Statsminister Mette Frederiksen forklarede søndag i et længere opslag på Facebook, at der kommer flere restriktioner inden jul på grund af de bekymrende smittetal.

Flere restriktioner på vej

Her skriver hun, at mange tiltag allerede er taget i brug, men at coronasituationen nu er så bekymrende, at flere restriktioner er på vej.

“Vi har allerede taget mange tiltag for at reducere aktiviteten i samfundet og dermed nedbringe smitten.

Men situationen er bekymrende, og vi vil sætte ind, så vi forhåbentlig kan få bedre styr på smitten inden jul. Derfor forbereder vi yderligere tiltag,” lyder det fra Mette Frederiksen.

Del artikel

Andre læser også