Stor guide: Her er de bedste kælkebakker i og omkring København

Skrevet af: Kaspar Mørk Arianto
Foto: Viktor Talashuk - Unsplash.com
Foto: Viktor Talashuk - Unsplash.com

Sneflokke kommer trimlende, og kælkeglade vrimlende, på byens bakker stimlende, de suser glade ned.

Okay, sådan lyder den klassiske sang ikke heeeelt, men det kunne den sagtens, når København og omegn dækkes af et tykt lag sne.

MigogKbh guider til 15 af de bedste kælkebakker i og omkring byen med en række interaktive kort, så du nemt finder vej.

Ørstedsparken

Brug indgangen ved Nørre Voldgade, som ligger tættest på Nørreport Station. Her finder du en super kælkebakke lige i hjørnet, men husk at bremse i tide, så du ikke ender i søen.

Østre Anlæg

Bag den moderne tilbygning til Statens Museum for kunst er det oplagt at suse afsted på kælken. Bakken er børnevenlig og meget velbesøgt, når græsset er dækket af sne.

Store Høj ved Naturcenter Amager

Store Høj er en kunstigt anlagt bakke ikke langt fra Vestamager Metrostation.,  Med mindre Store Høj Sø ved lige siden af er bundfrossen, så du kan fortsætte kælketuren ud over isen, skal du holde dig til bakkens nordlige og østlige side.

Ulvedalene i Dyrehaven

Storkøbenhavns ultimative kælkemekka finder du i Dyrehaven nord for byen – nærmere bestemt i området kaldet Ulvedalene. Prøv f.eks. kræfter med den legendariske Djævlebakke, eller nyd bumpene på ved ned ad Kamelryggen.

Forbakkerne på Amager Fælled

Forbakkerne ligger lige på kanten mellem landsbyen Viberup og Amager Fælled på Vestamager. Her er der mange forskellige og gode ruter at suse ned ad.

Remiseparken på Amager

Det tætteste du kommer på skihop i en kælk: Kælkebakken i Remiseparken på Amager starter nemlig med en specialbygget trærampe. Resultatet er ekstra fart!

Travbanebakkerne ved Tårnby

I Travbaneparken mellem Tårnby og Maglebylille på Amager finder du flere fine kælkeruter til børn i alle aldre.

Valbyparken

Tag familiens mindste med på tur til Valbyparken, hvor I finder et par gode og yderst børnevenlige kælkebakker.

Bakken ved Harrestrup Å

Måske Storkøbenhavns bedste kælkebakke? Snup kælken med i S-tåget til Åmarken Station og spadser til den imponerende bakke ved Harrestup Å. I sommermånederne køres den tynd af mountainbikers, men om vinteren er bakken et oplagt udflugtsmål for snefnugsracerkørere.

Søndermarken

Søndermarken på kanten mellem Frederiksberg, Carlsberg og Valby er en kælkefavorit. Her er der nemlig flere gode muligheder: Den lidt vilde med bump og fart på (tegnet ind på kortet) og en lidt mere børnevenlig bakke ved siden af, der er knapt så stejl.

Fælledparken

I Fælledsparkens nordlige del ved Jagtvej finder du et par udmærkede kælkebakker til familiens mindste.

Bispebjerg Bakke

Lige foran Bispebjerg Hospital finder du Bispebjerg Bakke. Den er ikke byens stejleste, men til gengæld er den lang, så du virkelig kan kælke derudaf.

Damhussøen

Lige bag den lille kiosk “Damhuskanten” i den nordlige del af Damhussøen finder du det perfekte kælkeområde til de små. Området minder nærmest om en lang “halfpipe”, som man ville kalde det i snowboard-verdenen: Altså hvor området skråner ned mod en bred grøft fra begge sider.

Bellahøj Friluftscene

Kælkemulighederne ved Bellahøj Friluftsscene i Brønshøj er perfekte til fartdjævle. Amfiteatrets skrånende opbygning gør det muligt at få hastigheden i vejret, og du kan suse afsted både på inder- og ydersiden af bakken.

Vestvolden i Rødovre

Der er flere gode kælkemuligheder langs Vestvolden i Rødovre. Heriblandt et område tæt ved den såkalte Schweizerdalspark, hvor der er mulighed for at få god fart på i de grønne (eller skulle vi sige hvide?) omgivelser.

Staycation i København: Kom med til Moules Frites-festival

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Aldrig har behovet for sjove og interessante begivenheder i København været større, nu hvor størstedelen af befolkningen holder ferie hjemme i Danmark.

Heldigvis for det er de danske restauratører lige så sultne efter gæster ovenpå de seneste måneder, som danskerne er på nye oplevelser.

Derfor er 15 restauranter i København og omegn, det franske vandmærke Perrier og den gastronomiske billetportal Madbillet gået sammen om at skabe Moules Frites-festivalen.

Læs også Masser af tilbud og fordele hver måned: Citify Kbh er vores nye fordelsklub

Arkivfoto

En lille bid af udlandet herhjemme

Hvad er egentlig bedre end at sidde nede på strandpromenaden i Sydeuropa med en kæmpe omgang muslinger, fritter og noget koldt i glasset?

Ikke særligt meget, hvis vi selv skal sige det.

Den verdenskendte mineralvand, Perrier, er gået i front for at hylde den danske sommer til en ny såkaldt ’Moules Frites-festival’ på en række danske restauranter.

Det foregår fra den 27. juli til den 2. august på udvalgte restauranter i København og andre byer i landet.

Læs også Skaldyrsfade, muslinger og fish n’ chips: Her ligger en ægte fiske-perle på Amager

Foto PR

Moules Frites på 15 forskellige restauranter

Konceptet til Moules Frites-festival er egentlig ret simpelt.

Vælg mellem 15 restauranter med i København og omegn og gør dig klar til at slubre dig i lækre muslinger og sprøde fritter.

Prisen er 125 kr. pr. person for en omgang moules frites og en 33 cl. Perrier vand.

De deltagende restauranter i København og omegn er:

  1. Barock
  2. Bøf & Ost
  3. Cap Horn
  4. Chez Bruno
  5. French Market
  6. Guldmagerens Hus
  7. Havfruen
  8. Huks Fluks
  9. 22 Bistro (Rungsted Kyst)
  10. Nyhavn 37
  11. Nyhavn Skipperkroen
  12. Pio Vinbar
  13. Restaurant Upstairs (Roskilde)
  14. Ved Kajen – Nyhavn
  15. Zeleste

Billetter sælges via www.madbillet.dk.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Ikonisk café klar til nye gæster: Lars Seier har genåbnet Café Dan Turéll

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen

I september sidste år kunne vi berette om Lars Seiers nyeste køb.

Nemlig hans gamle stamsted i 80’erne: Café Dan Turéll.

Nu er caféen genåbnet og klar til at tage imod nye gæster – men de gamle er der naturligvis også plads til.

Læs også Masser af tilbud og fordele hver måned: Citify Kbh er vores nye fordelsklub

Foto Café Dan Turéll Instagram

Tilbage til storhedstiden

Målet med købet af Café Dan Turéll sidste år var først og fremmest at give Lars Seier hans gamle stamsted tilbage.

Men det handlede også om at bringe stedet tilbage til sin storhedstid.

“Fornyligt kom stedet til salg, efter at have gennemlevet en noget udfordrende periode. Egentligt havde jeg ikke de store tanker om at have en bar/cafe i København, men lige netop Cafe Dan Turell kunne jeg ikke stå for.

Så derfor besluttede jeg mig til at overtage stedet og forsøge at bringe det tilbage til fordums storhed. Det vil sige mere bar og mindre restaurant. Det vil sige 80’er musik på jukeboxen og en tilbagevenden til zinc baren og det klassiske look,” skrev Lars Seier på Facebook.

Spar op til 53% på prisen på en lang række lækre restauranter i København – kun med MigOgKbh. Se listen her

Chili con carne Foto Café Dan Turéll Instagram

Fem måneders renovering

De sidste fem måneder har Lars Seiers kone, Yvonne Seier Christensen, stået for renoveringen af stedet.

Det skal være et sted, hvor alle er velkomne, og den gamle jukébox er også parat.

“Vi har vores favoritter, og jukeboxen er spækket med dem! Den er til fri afbenyttelse, så kom og sæt dit yndlings 80’er hit på,” skriver de på Instagram.

Nu er Café Dan Turéll klar til at tage imod gæster, og særligt én ting bliver fremhævet på menukortet: signaturretten Chili con carne.

“Der var ikke nogen tvivl. Chili con carnen skulle tilbage på menuen — og ligesom i 80’erne, så kan du få den helt til luk,” skriver de på deres hjemmeside.

Læs også Helt særlig lejlighed solgt i Indre By: Her boede Dirch Passer i 60’erne

Foto Café Dan Turéll Instagram

På drikkekortet kan du både glæde dig til en række øl, men også de klassiske cocktails.

Prøv en Bloody Mary, Bramble eller måske en Seier med Mezcal, Agave-Sirup og lime.

Hvor: Store Regnegade 3, 1110 København K
Hvornår: Åbent alle dage fra 11:30 til 00:00
Hvordan: Læs meget mere her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Iværksætterdrømme i København: Udvikler egen økologisk kaffevirksomhed

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Hvis du også er glad for kaffe – så er du ikke den eneste.

For to seje, unge iværksættere i København blev det dog ikke ved kærligheden, men de udviklede deres egen økologiske kaffevirksomhed. I dag bedre kendt som ØNSK kaffe.

Kaffen – den er lynhurtigt blevet populær blandt københavnerne, og udover at finde den på hylderne i Irma, Coop og hos Aarstiderne, så kan du også smage den på flere caféer og restauranter i byen.

Læs også Kaffebar i absolut topklasse: Nu er April Coffee med eget risteri åbnet i København

Foto PR

Passion for kaffe

ØNSK blev etableret i 2018 af vennerne Rasmus Ditlev og Andreas Kirk Hedegaard.

Idéen kom efter Rasmus og Andreas’ rejser i Mellemamerika og Afrika, hvor de på egen hånd oplevede hvordan den vestlige verden ofte ikke tilgodeser den slid og ihærdighed, som bønderne lægger i produktionen.

De ville de gerne gøre bedre og tilbyde danskerne et mere bæredygtig alternativ.

“Jeg er meget optaget af vores produktudvikling og er nok lidt en kaffenørd. For mig er det ekstremt vigtigt, at vi leverer nogle gode produkter, som vi kan stå inde for,” siger Rasmus Ditlev.

Det er helt et grundlæggende princip for ØNSK at skabe en kaffe af højeste kvalitet, der er dyrket med respekt for menneskene og naturen bag.

Derudover er både Rasmus og Andreas dybt fascinerede af kaffens langsommelige fremstillingsproces — lige fra kaffeplanten på marken til den friskbryggede kaffe i koppen.

Læs også Masser af tilbud og fordele hver måned: Citify Kbh er vores nye fordelsklub

Foto PR

Til fordel for bønderne

Rasmus og Andreas ville gerne starte en bæredygtig kaffevirksomhed uden dyre mellemled for at tilgodese de bønner, der ligger ufattelig meget arbejde i produktionen.

Derfor rejser Rasmus og Andreas til Nicaragua i Mellemamerika – hvor de får alle bønner fra – hvert år for at besøge kaffebønderne og handle med dem direkte, så flest mulig penge lander i producentens egen lomme.

På den måde skærer de dyre mellemmænd ud, og sikrer at flere penge ender i kaffebondens hat.

“Mit fokus er især vores virke i Nicaragua, hvor jeg er meget optaget af, hvordan vi kan udvikle vores tilstedeværelse og aktiviteter, så vi får nogle nye spændende produkter hjem og samtidig forbedrer vilkårene for vores samarbejdspartnere,” forklarer Andreas Kirk Hedegaard.

Den tætte relation med bønderne gør samtidig, at de kan arbejde med projekter på gårdene, som sikrer en mere bæredygtig og grøn produktion af kaffe, der giver en kaffe af højeste kvalitet.

ØNSK udvælger deres samarbejdspartnere med stor omhu, og det er en stærk grundværdi for drengene, at deres arbejde i Nicaragua skal underbygge en bæredygtig udvikling for den enkelte producent og for hele lokalsamfundet.

Spar op til 53% på prisen på en lang række lækre restauranter i København – kun med MigOgKbh. Se listen her

Foto PR

Kaffe i et større perspektiv

Nicaragua er desværre også andet end fantastisk kaffe.

Det er også et land, som kæmper med økonomiske problemer som følge af borgerkrige og politisk ustabilitet. Næsten en fjerdedel af landets 6 mio. indbyggere lever i ekstrem fattigdom.

Derfor er det en integreret del af ØNSK at sikre, at de bidrager til en bæredygtig udvikling i Nicaragua — økonomisk såvel som social.

De arbejder aktivt med at støtte FNs verdensmål, om bl.a. at afskaffe fattigdom, anstændige jobs og økonomisk vækst samt ansvarligt forbrug og produktion.

Alle med det formål, at imødekomme de sociale- og miljømæssige udfordringer, som planeten står over for.

Det er vigtigt for ØNSK ikke kun at tilbyde kaffe, der smager godt – men som også gør godt.

Læs også Social Brew rykker: Tidligere Superliga-profil åbner lækker kaffebar i København

Foto PR

Du kan både få kaffen som hele bønner, malede og de populære kapsler – bare i en bionedbrydelig version.

Kapslerne er fremstillet af plantebaseret materiale, kompostbare og bionedbrydelige. De er produceret på vind-, vand- og solenergi og de indeholder kun naturlige råmaterialer – herunder selvfølgelig deres økologiske kaffe.

Hvad: ØNSK kaffe
Hvor: Sælges hos hos Irma, Aarstiderne og Coop Mad, samt på deres egen webshop
Hvordan: Læs meget mere og se priser lige her https://www.onsk.dk

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram