Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Guide: 12 hyggelige restauranter og caféer i København

Hotel Sanders. Foto: Mathilde Mågård Hansen
Hotel Sanders. Foto: Mathilde Mågård Hansen

Er du på jagt efter Københavns hyggeligste restauranter, caféer og spisesteder?

Så har MigogKbh din ryg.

Hvad end du er på jagt efter spisesteder i Indre by eller ønsker at finde dit nye lokale spisested i en af Københavns mange bydele, så har vi i denne guide fundet den perfekte bladning af hyggelige, charmerende og ikke mindst budgetvenlige restauranter i København.

Vi har restauranter fra hele byen med – her er alt fra Østerbro, Nørrebro og Vesterbro til Christianshavn og Amager.

På de hyggelige og uformelle restauranter er der rig mulighed for enten at få stillet den lille sult med mindre små retter eller give dig i kast med det helt store festmåltid.

Restauranterne er velegnede til både små og store selskaber.

I guiden er der nye og velkendte restauranter i blandt, så det er bare med at vælge den, der passer bedst til dig og dit behov.

God fornøjelse og velbekomme!

Rufino Osteria. Foto PR, Facebook

Rufino Osteria

Få mennesker forstår at hygge sig så meget som italienerne.

Derfor skal der naturligvis en italiensk restaurant øverst på listen.

København er spækket med gode steder, men valget er faldet på Rufino Osteria på Christianshavn, som ligger i den hyggeligste kælder med store, massive træborde.

Menukortet er simpelt og skifter hver dag, og Rufinos vinkort har masser af sjove overraskelser i ærmet – også på naturvinsfronten.

Book bord på Rufino Osteria her.

Hvad: Rufino Osteria
Hvor: Strandgade 14, 1401 København K

Foto: Oystes & Grill, PR

Oysters & Grill

På Nørrebro finder du en af byens bedste og mest uformelle restauranter.

Her er naturligvis tale om Oysters & Grill, der serverer masser af frisk fisk, skaldyr og store, møre bøffer.

Maden kan du frit supplere med et væld af cocktails og champagne.

Oysters & Grill er en del af Cofoco-kæden, der bl.a. også står bag restauranterne Höst, Delphine og Llama.

Læs mere og book bord på Oysters & Grill her.

Hvad: Oysters & Grill
Hvor: Sjællandsgade 1B, 2200 København N

Garden. Foto Mathilde Mågård Hansen

Garden

Det er ikke altid, at en kælder lyder som det hyggeligste, men det er det virkelig, hvis du besøger den på hjørnet af Gothersgade og Landemærket lige ved Kongens Have.

Her finder du restauranten Garden, som serverer lækker mad i uformelle omgivelser og omgivet af masser af godt humør.

Betjeningen er helt nede på jorden og meget nærværende – præcis, som vi elsker den mest.

Lokalet består primært af rustikke murstensvægge og grønne planter, og selvom man måske ikke forventer det, er her overraskende god akustik.

Ja, man kan faktisk have en helt stille og rolig samtale, uden man behøver at råbe til hinanden, selvom lokalet er fyldt.

Det gør også Garden til et oplagt sted til din næste date.

Læs mere og book bord på Garden her.

Hvad: Garden
Hvor: På hjørnet af Gothersgade 87 og Landemærket 57, 1119 København K

Calma. Foto PR

Calma

Ægte hygge finder du inden for dørene hos Calma på Jægersborggade.

Maden spiller, humøret er højt og vinen er god.

Bag Calma finder du kokkene Andrea Calducci (tidl. Levi) og Christian Maquard samt de to tjenere Nicolai Martens og Kristine Slott Olsen.

Alle har de mødt hinanden gennem Michelin-verden, hvor bl.a. Nicolai Martens har været 10 år på Kong Hans Kælder, mens Kristine Slott Olsen har slået sine folder på Formel B og andre gode steder.

Bestil endelig lidt af hele menuen og del med dine bedste venner – vi lover, at du ikke kommer til at fortryde det!

Book bord på Calma her.

Hvad: Calma
Hvor:
Jægersborggade 34, 2200 København N

Foto: BrewPub, PR

BrewPub

Placeret på den legendariske Vestergade finder du Brewpub beliggende i en historisk baggård fra 1600-tallet.

Hos Brewpub arbejder køkken og bryggeri tæt sammen for at give sine gæster en unik oplevelse med sæsonens bedste råvarer og selvfølgelig med udgangspunkt i øllets verden.

Her der muligt at spise indenfor, men vi vil klart anbefale at sidde ude i deres hyggelige gårdhave.

Der kan man snildt få smagt på en håndfuld forskellige øl, som man ikke finder alle steder. Et must-try for alle øl-elskere.

Læs mere om BrewPub her.

Hvad: BrewPub
Hvor: Vestergade 29, 1456 København K

l’Alsace. Foto PR

Restaurant l’Alsace

Skjult i baggården i det hyggelige Pistolstræde ligger Restaurant l’Alsace, og det har den gjort siden 1978.

Hos l’Alsace finder du ægte københavnerstemning for alle pengene med toppede brosten og gamle bindingsværkshuse – meget mere charmerende findes det næppe.

Køkkenet er en kombination af det franske og østrigske køkken med klassiske retter som ribeye, stegt andelever og rødtunge.

Restaurant l’Alsace er en del af Sovino-kæden, der bl.a. også har restauranterne Ravage, Café Victor og Esmée.

Se hele menuen og book bord på Restaurant l’Alsace’s hjemmeside her.

Hvad: Restaurant l’Alsace
Hvor: Ny Østergade 9, 1101 København K

Foto PR, Facebook

Ravelinen

I det ikoniske og hyggelige gule hus mellem Amager og Christianshavn, som tidligere markerede Købehavns bygrænse, ligger Ravelinen.

Her er smuk udsigt udover Volden og mulighed for at spise både inde og ude i al salgs vejr – restauranten råder nemlig over to overdækkede pavilloner.

Menuen er dansk, når det er bedst, og det indebærer selvfølgelig både smørrebrød og velkendte danske retter som tarteller, helstegt rødspætte og danske jordbær til dessert.

Ravelinen er også en klassiker til både jul, påske og andre højtider, hvor de kan diske op med en frokost udover det sædvanlige.

Se hele menuen og book bord på Ravelinen her.

Hvad: Ravelinen
Hvor: Torvegade 79, 1400 København K

Hotel Sanders. Foto: PR

Hotel Sanders

Kan du ikke modstå en god omgang ‘people watching’, så er Hotels Sanders noget nær det mest oplagte sted at besøge.

Hotellet ligger på Tordenskjoldsgade, blot et stenkast fra Kongens Nytorv, så her kommer masser af både lokale og turister gående.

Indtag en god plads under deres stribede markise på gaden og bestil gerne et glas vin og lidt snacks.

Indenfor på hotellet er der også superhyggeligt med behagelige møbler, og rig mulighed for at få lidt at spise eller drikke fra deres cocktailbar, Tata.

Vi anbefaler især deres rooftop-restaurant, hvor du bl.a. kan bestille lækker morgenmad.

Se hele menuen på deres hjemmeside her.

Hvad: Hotel Sanders
Hvor: Tordenskjoldsgade 15, 1055 København K

Café Dyrehaven. Foto PR/Instagram

Café Dyrehaven

På den evigt populære Sønder Boulevard på Vesterbro ligger Café Dyrehaven.

Det har den efterhånden gjort i mange år – stedets hyggelige brune træpaneler vidner nemlig om et sted med en lang historie.

Hos Café Dyrehaven har du mulighed for at få din morgenkaffe, en god frokost eller en bid aftensmad, og når timerne bliver sene kan de også klare en aftensjus.

Særligt deres smørrebrød giver vi gerne en stor anbefaling med på vejen.

Til aften er maden er helt klassisk og enkel, og køkkenet tager som udgangspunkt i det engelske og franske køkken.

Der er ingen tvivl om, at her kommer mange lokale stamgæster, og vi forstår dem bestemt også godt.

Læs mere om Café Dyrehaven her.

Hvad: Café Dyrehaven
Hvor: Sønder Boulevard 72, 1720 København V

Foto: Mathilde Mågård Hansen

Båden på Christianshavn

På Wilders plads med en perfekt udsigt over Christianhavns kanal ligger Cafe Båden, der åbnede i 2023.

Caféen ligger i en gammel hyggelig sporvogn indrettet som en dagligstue, men du kan også tage plads udenfor under solens stråler.

Hos Båden kan du bestille en dejlig kop morgenkaffe eller noget koldt at drikke, men de laver også både morgenmad og lette frokostretter.

Meget uformelt og hyggeligt og du kan med god ro i maven tage familiens mindste med.

Læs mere om Café Båden her.

Hvad: Café Båden
Hvor: Wilders Plads 15c, 1403 København K

Fasangården. Foto PR, Facebook

Fasangården

Fasangården er en restaurant og café i Frederiksberg Have, der oprindeligt blev opført til opdræt af fasaner til de kongelige jagter under Christian d. 5. i 1682.

I dag drives huset som restaurant af Meyers. 

Til daglig serverer havens historiske gård klassiske, danske retter til frokost og aften, og som noget nyt er de også åbnet for kaffe og kage to-go og flere aktiviteter for børn.

Alle retter laves med lokale råvarer og egne urter fra køkkenhaven – super lokalt.

Book bord på Fasangården her.

Hvad: Fasangården
Hvor: Søndre Fasanvej 73, 2000 Frederiksberg (Frederiksberg Have)

Locale 21. Foto PR, Facebook

Locale 21

Er hygge for dig lig med at sidde tæt og spise god, italiensk mad, så er restauranten Locale 21 lige et sted i din ånd.

Locale 21 er åbnet af to erfarne mænd fra restaurationsbranchen, og sammen har de også restauranten Restobar på Vesterbro Torv.

Begge steder er altid meget velbesøgte, og det forstår man godt.

Her er – udover lækker mad – nemlig også en skøn, uformel stemning.

Book bord Locale 21 på deres hjemmeside her.

Hvad: Locale 21
Hvor: Ny Østergade 21, 1101 København K

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.