Stor online succes fortsætter efter corona: Her er 5 webinarer du skal opleve

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen
Pressefoto
Pressefoto

Corona-krisen har tvunget de fleste brancher til at tænke i nye baner for at komme igennem en både svær, mærkelig og evigt omskiftelig tid.

Mange har især fået øjnene op for internettets mange muligheder, hvor vi kan mødes i nye fællesskaber – på sikker afstand.

Under corona har danskerne deltaget i alt fra sjove quizzer på Instagram, online bingo med resten af landet, online koncert med yndlingsbandet eller i en virtuel fredagsbar med kollegaerne.

Men danskerne har også brugt den ekstra tid derhjemme til at finde ny inspiration eller blive klogere på alt fra ledelse, politik, sport, kultur og mange andre spændende emner.

Det kan man for alvor mærke hos Danmarks største formidler af foredrag, Athenas, som har haft kæmpe succes med at tilbyde gratis online webinarer under navnet AthenasInspire.

“Responsen fra folk har overgået vores vildeste forventninger, og vi er sindssygt stolte af, at så mange mennesker har valgt at deltage i de gratis webinarer,” fortæller Søren Kristensen, stifter af Athenas.

Webinarerne fungerer næsten som et helt normalt foredrag; alt er live, og et foredrag har typisk en varighed på omkring 30 minutter. Du tilmelder dig webinaret via et link, og så kan du ellers fordybe dig i et givent emne uden at tænke på hverken dresscode, eller om du har en dårlig hårdag.

Selvom samfundet så småt er begyndt at være tilbage til en form for normalitet, har Athenas en god nyhed til hele Danmark. De gratis webinarer fortsætter nemlig resten af året, og der er masser af guf i vente.
Fem webinarer du ikke må gå glip af

Resten af sommeren er spækket med spændende webinarer, hvor du kan få indsigt i alt fra politik, børneopdragelse, parforhold, kommunikation, kropssprog og MEGET mere.

Her på redaktionen har vi udvalgt fem webinarer, som du ikke må gå glip af i juni:

Michael Brautsch – servicetjek på tilværelsen

Det er ikke sikkert, at navnen Michael Brautsch lige umiddelbart siger dig noget.

Men har du fulgt med i DR’s seerhit Gift Ved Første Blik har du helt sikkert både set og hørt på præsten med de vise ord.

I dette underholdende webinar vil Michael Brautsch give dig et servicetjek på din tilværelse – og tale om livets eksistentielle spørgsmål som: Hvad er meningen med livet?

Har vi opnået dét vi vil? Hvordan forvalter vi vores tid? Er vi tilstede i nuet eller kigger vi hele tiden fremad med forhåbning om, at ”det hele snart bliver rigtig godt”?

Hvordan skal vi forholde os både i medgang og modgang? Og er der nogle dele af dit liv, som du bør have op til revision? Kort sagt, hvad er vigtigt for dig og hvorfor er det vigtigt for dig?

Hvad: Michael Brautsch – servicetjek på tilværelsen
Hvornår: Onsdag den 17. juni kl. 11.15 – 11.45
Hvor: Du tilmelder dig gratis lige her
Pressefoto

Trump – og de andre

Oplev et gratis webinar med USA eksperten Niels Bjerre Poulsen, hvor der sættes fokus USA og det forestående præsidentvalg.

Bliv opdateret på den seneste udvikling og hør Niels Bjerre Poulsens bud på, hvad der kommer til at ske til præsidentvalget og hvilken indflydelse det får for Danmark og resten af verden.

Lektor Niels Bjerre-Poulsen, forsker i amerikansk historie, og har bl.a. en Ph.d. grad fra University of California, Santa Barbara. Han er lektor på Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, og har de sidste 25 år skrevet en lang række bøger og artikler om amerikansk historie, og samfundsforhold i USA.

Igennem to årtier har han også hyppigt analyseret og kommenteret amerikansk politik og kultur i de danske medier, ligesom han har været en flittig foredragsholder indenfor amerikansk historie, politik og kultur.

Niels blev i 2015 tildelt Syddansk Universitets forskningsformidlingspris for sin formidling af amerikansk politik, og i 2018 blev han af universitetet indstillet til Forskningsministeriets formidlingspris.

Hvad: Trump – og de andre
Hvornår: Torsdag den 18. juni kl. 11.15 – 11.45
Hvor: Du tilmelder dig gratis lige her
Pressefoto
David Guldager – udnyt den digitale verden efter coronaen
David Guldager er udover at være vært på Go’ Morgen Danmark på TV2, en af landets førende gadget/digital trends-eksperter.

I dette webinar ser han nærmere på de muligheder den digitale verden har givet os efter coronaen.  Du får et interessant indblik i den teknologiske udvikling og digitale trends der er lige nu – og hvad den betyder for dig og dit arbejde.

Hvad: David Guldager – Udnyt den digitale verden efter coronaen
Hvornår: Torsdag den 25. juni kl. 11.15 – 11.45
Hvor: Du tilmelder dig gratis lige her
Pressefoto

Jesper Bergstrøm – en vinders kropssprog

Oplev et gratis webinar med Jesper Bergstrøm, hvor du lærer at styre dit kropssprog, samt hvordan du aflæser andre mennesker, når du er sammen med dem.

Jesper Bergstrøm er ekspert i kropssprog, motivation og sammenhængen mellem krop og psyke.

I dette webinar vil Jesper fortæller om, hvad der styre dit kropssprog og hvad du kan gøre for at sende de rette signaler, når du vil skabe tillid og troværdighed. Du vil også få et indblik i, hvordan du kan aflæse andre menneskers kropssprog når du er sammen med dem.

Hvad: Jesper Bergstrøm – en vinders kropssprog
Hvornår: Mandag den 29. juni kl. 11.15 – 11.45
Hvor: Du tilmelder dig gratis lige her
Pressefoto

Jeanette Varberg – Ran, ild og sværd

Jeanette Varberg tager os med på en fantastisk rejse gennem Danmarkshistoriens mest fascinerende periode – Vikingetiden.  

På baggrund af sit imponerende arbejde med bestseller-bogen Viking – Ran, ild og sværd tager Jeanette Varberg os med gennem 800 års historie, fra Romerrigets fald til det første korstog.

Vi skal bl.a. forbi datidens slagmarker, plyndringer og magtkampe, og vi skal stifte bekendtskab med de store konger, der samlede magten og grundlagde det Danmark, vi kender i dag.

Du får svar på, hvilken rolle kvinderne spiller i historien, hvad de blodige krigere lavede, når ikke de plyndrede og myrdede, hvilken betydning Vikingetiden har for vores nutid og meget meget mere.

Hvad: Jeanette Varberg – Ran, ild og sværd
Hvornår: Tirsdag den 30. juni kl. 11.15 – 11.45
Hvor: Du tilmelder dig gratis lige her
Pressefoto

Torben Wiese – Bryd vanen og få succes efter krisen

De fleste danskere drømmer sig i disse dage tilbage til tiden før corona-krisen ændrede verden uden varsel. Krisen har medført en ny virkelighed med fyringer, hjemsendte medarbejdere og nye regler og retningslinjer, der har besværliggjort hverdagen for de fleste.

Midt i coronaens begrænsninger og den øgede usikkerhed vil vi alle gerne tilbage til normalen, for vi er vane– og tryghedsmennesker, men er det velkendte og ”plejer” nu også det vi bør tilstræbe at skulle tilbage til?

I dette webinar vil den kendte vanebryder, forfatter og foredragsholder Torben Wiese slå et slag for, at vi bruger coronakrisen aktivt til at gøre op med tidligere vaner og fremgangsmåder, der alt for ofte begrænser vores udvikling og kreativitet.

Torben har i mange år arbejdet med vaner, trivsel, robusthed og forandringer og han ved om nogen, at forandringsparathed har været en efterspurgt kvalifikation på arbejdsmarkedet, og han mener, at corona-krisen er en kærkommen mulighed for at give virksomheden og medarbejderne et vanetjek.

Målsætningen bør være, at vi kommer styrket ud af krisen parate til den nye virkeligheden – og ikke drømmer os tilbage til en hverdag, som helt sikkert ikke bliver den samme.

Pressefoto
Du kan selv få det fulde overblik over de gratis webinarer lige her.

Vind EM-billetter til næste år: Just Eat lancerer fed fodboldquiz

Skrevet af: Michael Qureshi

Elsker du fodbold og god mad leveret lige til døren, så vil du elske seneste tiltag fra Just Eat.

Just Eat har i år lanceret en stor fodboldquiz her i Danmark, hvor hovedpræmien er fire billetter til EM i fodbold næste år.

Oprindeligt skulle Euro 2020 have været afviklet i år med blandt andet fire kampe i Parken i København.

Men Corona kom som bekendt også i vejen for denne gigantiske begivenhed.

Nu er blikket i stedet rettet mod næste år, og for enhver fodboldelsker er det en drøm at opleve en EM-kamp. Måske endda en af Danmarks kampe på hjemmebane i Parken.

Få klik på mobilen og så er du i gang

Hvis du går og drømmer om sådan en præmie, så kan du allerede nu gå i krig med den fodboldquiz, Just Eat har lanceret. Det kræver ikke særligt mange klik på mobilen, før du er i fuld gang med spørgsmålene.

Det gode er også, at selv om du måske ikke vinder selve hovedpræmien, så er der stadig tusindvis af rabatkoder til Just Eat på spil.

Så du kan helt sikkert få noget af værdi ud af prøve deres fodboldquiz.

Her på redaktionen har vi også testet sværhedsgraden i quizzen, og der er ingen tvivl om, at der er spørgsmål til alle niveauer.

Det kan være alt fra hvor i målet en spiller i en særlig finale placerede bolden. Det kan også være noget hvor man skal gætte hvilken fodboldspiller, der matcher med en madvare eller særlig ret.

Underholdende quiz

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at fodboldquizzen er gennemtænkt og gennemført. Den er fyldt med videoklip, som hører sammen med spørgsmål, og man skal holde tungen lige i munden for at svare rigtigt på dem alle.

Men set fra en almindelig fodboldfans synspunkt, så er det en ganske underholdende quiz, og man føler, at man bliver testet på sin paratviden og evne til at tænke logisk.

Den kan godt tage omkring et kvarter at gennemføre, og så er det jo spændende, om man vinder noget.

Du kan starte quizzen lige her – og du skal nå det inden 23. september

Prøv 1 meter lang Durum: Umut åbner Guldkebab i Valby

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou

Hvis der er noget kendis-kokken Umut Sakarya kan, så er det at tænke ekstraordinært.

På fredag d. 25. september udvider han sammen med sine trofaste partnere “imperiet” med endnu en kebabshop.

Det sker i Valby på Toftegaards Alle 38, og der er 200 gratis kebab til de første 200 gæster.

Valby-filialen hedder også Guldkebab by Guldkroen, og er således en tro kopi af deres første Guldkebab, som åbnede på Nørrebro i februar.

Læs også: Klassisk hangover-hapser: Bryghus lancerer snasket gourmet cowboytoast

Vild – vildere

Som alt andet med Umut er Guldkebab selvfølgelig ikke en klassisk kebabrestaurant.

Det bliver vild, vildere.

Eksempelvis kan man bestille 1 meter lang Durum, eller rullekebab som andre foretrækker at kalde det.

Det bliver også med en hemmelig chilisovs til at smøre ud over den, som kommer til at give dig nogle problemer på toilettet dagen efter.

Men mon ikke den smager himmelsk og man nyder det så længe, det varer?

Læs også: Farlig torsdagsklub: Spis burger ad libitum for 150 kr

Hjemmelavet kebab af svinenakke

Lidt utraditionelt bliver det en kebabbiks med hjemmelavet kebab af svinenakke, så Umut holder sig i svinekøds-genren.

Det er jo Umut og Guldkroen, der står bag, så naturligvis kan man også få deres sprøde fritter med deres berømte hjemmelavede bearnaise sovs hældt ud over.

Det er i hvert fald en sjælden kombi, når det gælder kebab. Der bliver også iskolde fadøl og Umuts yndlingsdrik – Fernet Branca.

Normalt hader Umut og hans partnere alt hvad der handler om vegetar, men også her skrives der historie. Der er nemlig føjet to vegetar-retter til kortet, som begge er ud fra hjemmelavede opskrifter.

Den ene med hjemmelavede falaffel.

På selve åbningsdagen bydes der på gratis kebab til de 200 første.

Læs også:  Ny burgerjoint på Vesterbro opkaldes efter dansk opfinder af burgeren

Hvad: Åbning af Guldkebab Valby
Hvor: Toftegaards Alle 38, Valby
Hvornår: 25. September 2020 kl. 16.00
Hvor meget: 200 gratis kebab

Læs også: Madskribenternes hemmelighed: Her får du den vildeste pasta-oplevelse

Københavns helt nye madoase: Her er Banegaardens helt særlige spisehus

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Næsten side om side med togskinner langs Enghavevej finder man byens nye madoase, Banegaarden.

Det er dog ikke noget man lægger mærke til, for her er dybt idyllisk og fyldt med rå natur og gamle trælader.

I én af dem holder Rakils Spisehus til, og her er hele menuen økologisk, bæredygtig og primært vegetarisk.

Læs også Lige åbnet: Her er Københavns nye skønne madoase

BaneGaarden PR Foto

Hvem er Rakil?

Det første, som måske falder dig ind kunne meget vel være: ”Hvem i alverden er Rakil?”

Og folkene bag Rakils Spisehus kan ikke gøre dig meget klogere.

”Vi aner faktisk ikke hvem Rakil er, men han eller hun har sat sin autograf på laden.

Det kan også være, at der slet ikke står Rakil, men det er hvad vi kunne tyde det til, og så skulle restauranten da hedde det,” fortæller Kenn Husted, som er en af partnerne bag.

Banegaarden fungerer i samarbejde med Aarstiderne, så det var derfor helt naturligt, at spisehuset skulle være vegetarisk.

”Alt hvad vi laver er selvfølgelig økologisk, og så er det bæredygtigt. Så det kan godt være, at man kan få økologisk laks fra Island, men på grund af flytransporten bruger vi det ikke,” forklarer han.

”Vi er på ingen måde frelste omkring det at være vegetar – det er bare den vej det går. Man kan godt til vælge økologisk kød eller fisk, men det er sekundært, og der er mange som bare kører den rent vegetarisk.

Læs også Kan du smage forskel?: Vegansk burger-restaurant på Østerbro har fået god start

Foto Mathilde Mågård Hansen

Genkendelige grøntsager

Bag kødgryderne (undskyld, grøntsagsgryderne) finder man erfarne kræfter i form af køkkenchef, Henrik Junker (tidl. Paustian) og souschef Jonas Harboe (tidl. Palægade og Restaurant Copenhague i Paris).

Og hele tanken med restauranten er, at de erfarne kokke har frit spil.

”Det skal ikke være Michelin det her. Grøntsagerne skal være genkendelige, rustikke og selvfølgelig velsmagende.

Det kunne være fedt hvis vi kunne inspirere gæsterne til selv at bruge flere grøntsager derhjemme,” forklarer Kenn Husted.

Menuen skifter hver uge, og afhænger af hvilke råvarer, de får ind.

”Har de overskud af aubergine på markedet, så bruger vi det. Vi tænker meget på madspild, og det hele bliver en leg om hvordan vi kan bruge råvarerne.

Vi laver kun én menu i køkkenet hver aften, og man kan ikke få andet. Så handler det om at man stoler på, at det vi laver er godt,” fortæller Kenn Husted.

Læs også Københavns nye hotte restaurant er vegansk – og vanvittig velsmagende

Foto Mathilde Mågård Hansen

Vin ad libitum

Man skal naturligvis ikke tørste sig igennem sådan en dejlig middag, og nogle fordele må der være ved at importere sin egen vin.

Legen fra køkkenet er derfor taget videre med ud i restauranten, hvor vinmenuen er droppet til fordel for et koncept om vin ad libitum.

”Jeg er selv på gulvet for første gang i mange år, og det er skide skægt,” fortæller Kenn Husted, der bl.a. har Husted Vin fire steder i byen.

”Jeg har selvfølgelig nogle tanker om hvilke vine, der passer til menuen hver aften, men er folk mere til noget andet, så klarer vi det. Vinene skal ramme gæsterne, og det skal ikke være sådan nogle bitte små glas, man får.”

Du slipper for bare 345 kr. for syv serveringer og 295 kr. for vin ad libitum hos byens nye vegetariske spisehus – og husk lige igen at alle råvarerne både er økologiske og bæredygtige!

Hvad: Rakils Spisehus
Hvor: Otto Busses vej 45, 2450 København SV
Hvornår: Onsdag-lørdag

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram