Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gratis koncerter og kunst på flydende scener: Stor parade sejler gennem København

Parade-1024x680
Foto: PR, Copenhagen Harbour Parade

Når sommeren kommer til København, summer byen altid af god stemning og ferieglade mennesker.

Folk søger udenfor til de mange udendørsarrangementer som har været savnet i løbet af vinteren, og nu er det snart tid til endnu et fedt sommerevent.

Om lidt løber Danmarks eneste festival på vand nemlig af stablen, når Copenhagen Harbour Parade 2023 indtager Københavns havn.

Det er helt gratis at opleve den kunstneriske parade og festival, som kommer sejlende 11. til 13. august.

Festivalen byder både på musik, kunst, mad og drikke, samt masser af festivalstemning.

Flydende kunst på vandet

Paraden består af 18 flydende scener, som vil byde på ballet, sang, lydkunst og performances, mens de sejler gennem kanalerne.

Temaet for kunstværkerne er København, vand og havet, hvorfor de flydende scener på vandet danner den perfekte ramme for festivalen.

Festlighederne kan opleves fra gader, kajer, vand og broer rundt i store dele af byen.

Ønsker man at dykke længere ned i de forskellige performances, kan man altid besøge et af paradens stoppesteder. Se ruten her.

På Kyssetrappen ved Ofelia Plads vil der være festivalplads med bar, streetfood og aftenkoncerter.

En fejring af København

Paraden, som i 2020 vandt en Danish Music Award, fejrer København som kunst- og havneby, når den breder sig med sine mange kunstneriske genrer og udtryk.

Foto: PR, Copenhagen Harbour Parade

Paraden indtager byen over tre dage, som har hvert sit fokus.

Fredag 11. august vil paraden kunne opleves i sommervejret fra kl. 10-00 i Indre By og på Christianshavn.

Lørdag 12. august vil en ny parade komme sejlende fra kl. 12. Paraden afsluttes om aftenen med en musikalsk fejring på Kyssetrappen ved Ofelia Plads.

Søndag 13. august er børnefamiliernes festivaldag, hvor paraden lægger anker ved Havnevigen på Islands Brygge kl. 10-16. Her vil der være dans, musik og sjove workshops.

Læs meget mere om festivalen og se det fulde program på deres hjemmeside.

Hvad: Copenhagen Harbour Parade
Hvor: Københavns Kanaler
Hvornår: 11.-13. august 2023
Hvor meget: Gratis

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.