Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store navne meldt ud: De skal spille til støttekoncerten på Rådhuspladsen

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

I sidste uge blev det meldt ud, at DR og TV 2 samler danskerne til en kæmpe støttekoncert på Rådhuspladsen i København, hvor der bliver mulighed for at støtte krigens ofre via et samarbejde med en række større danske nødhjælpsorganisationer, der er aktivt til stede i og omkring Ukraine.

Til støttekoncerten optræder en perlerække af Danmarks bedste musikere, og så vil danskerne både før, under og efter støttekoncerten kunne donere penge til nødhjælpsorganisationerne.

Støttekoncerten bliver samsendt på DR1 og TV 2 lørdag 12. marts fra kl. 19.30 direkte fra Rådhuspladsen i København, hvor der – så længe der er plads – er åbent for alle, der har lyst til at støtte op om initiativet.

Dem kan du opleve

Arrangørerne af den store støttekoncert har netop meldt kunstnerne ud, og du kan glæde dig til at opleve følgende:

Anne Linnet, Jonah Blacksmith, Hjalmer & Pauline, Carl Emil Petersen, Christopher, Mads Langer, Marie Key, Coco O, Peter Sommer, Dizzy Mizz Lizzy, Ida Laurberg, Saveus, Hugorm, Troels Gustavsen, Sanne Salomonsen og TV-2.

Er man ikke i nærheden af København, er der også mulighed for at se med via storskærm i Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg – eller naturligvis hjemme fra stuerne.

Dine værter for aftenen er Natasja Crone og Johannes Langkilde, der byder på portrætter af helt almindelige ukrainere, der er berørt af krigen, og historier om danskere, der med lokale initiativer er med til at støtte ukrainere på flugt.

Her er det Tivoli som markerer støtte til Ukraine Foto: Bax Lindhardt/Tivoli

Støt selv

Det er allerede muligt at støtte nu på to forskellige måder.

Man kan enten donere 150,- kroner ved at sende en SMS med ‘HJÆLP’ til 1234, eller man kan donere et valgfrit beløb via MobilePay til 40 50 42.

Senere vil det også blive muligt for både privatpersoner og virksomheder at donere større bidrag via hjemmesiden sammenforukraine.dk.

Del artikel

Andre læser også