Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe VM-nyhed: Forum bliver vært for stor gratis VM-fest med Gulddreng

Af Michael Qureshi

I næste uge går det løs med VM, og om under to uger så spiller Danmark sin første kamp mod Tunesien.

Nu er en kæmpe VM-fest her i København netop afsløret.

Du får ikke en bedre plads til landsholdets kampe ved VM end sammen med Gulddreng og 8.000 andre medlevende fodboldfans.

Under slutrunden forvandles det legendariske spillested, Forum, til Danmarks største stående værtshus med masser af øl, musik og kæmpe storskærme, der kan få selv den mest hårdt prøvede klap-hat til at gå i selvsving.

Gulddreng klar med slagsange

På scenen sørger manden bag Danmarks uofficielle officielle fodboldsang, Gulddreng, for at male byen rød og hvid, når han udfordrer alle til at synge med på sine største hits, inden vi skal se, om han får ret i sin spådom om, at Kong Christian drukner Frankrig i danskvand og Joakim Mæhle kan lave sakse med hælen.

Eksklusivt kommer Gulddreng og varmer op med Danmarks uofficielle officielle fodboldsang, der hurtigt er blevet nr. 1 på alle hitlister.

Danmarks tre VM-kampe i Forum

Tirsdag 22. november
Danmark – Tunesien kl. 14.00
Dørene åbner mellem 11-12

Lørdag d. 26. november
Danmark – Frankrig kl. 17.00
Dørene åbner mellem 14-15

Onsdag d. 30. november
Danmark – Australien kl. 16.00
Dørene åbner mellem 13-14

Det er helt gratis, hvis du vil ind og se, om Gulddreng får ret, så det anbefales, at man klæder om hjemmefra og kommer i god tid.

EM-DJ fra Parken styrer musikken

Opvarmningen styres nemlig med sikker hånd af DJ Riffi, der var UEFA’s officielle match-DJ til EM i Parken i 2021, Publikumsopvarmer til EM Ukraine 2002 og i mange år den fortrukne DJ til Landskampene i Parken.

De gratis billetter ventes at blive revet væk hurtigt til kampen mod Tunesien, og kort efter kan man også booke til både Frankrig samt den sidste gruppekamp mod Australien.

Man kan booke billetter til Danmark-Tunesien fra torsdag d. 10. november kl. 12.

Se info i nedenstående boks.

22. november Danmark vs. Tunesien

  • Dørene er åbne mellem kl. 11 og kl. 12 – herefter lukkes dørene og billetter er ikke længere gyldige.
  • Kick-off kl. 14
  • Min. 18 år, der skal vises ID i døren og alle under 18 år bortvises.
  • Mad og drikkevarer kan købes til arrangementet, der er ikke tilladt at medbringe egen forplejning.
  • Arrangementet finder sted i Forum, Julius Thomsens Pl. 1, 1925 Frederiksberg
  • Det er nemt at komme til og fra Forum med offentlig transport, tag metro til metrostop Forum.
  • Billetsalg fra 10/11 kl. 12 på Billetto, https://billetto.dk/e/danmark-vs-tunesien-billetter-749067  

Del artikel

Andre læser også