Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor weekendguide: Det sker i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: PR
Foto: PR

Endnu en weekend ligger og lurer lige om hjørnet, og MigogKbh er traditionen tro klar med de bedste anbefalinger til din weekend i Købehavn.

Særligt for de loppeglade eller dem, der elsker at gøre et godt kup, bliver det en ekstra fed weekend.

Husk, at du altid kan finde spændende events i København i MigogKbh’s smarte kalender.

God fornøjelse!

Foto: PR, Paustian

Lagersalg hos Paustian

Drømmer du om at fylde dit hjem med lækre designermøbler og smukke lamper?

Men synes du, at priserne på den slags ofte er lidt for høje til dit budget?

Så er det nu, du skal slå til.

Det danske design- og møbelhus Paustian inviterer nemlig til stort lagersalg, hvor der er mange penge at spare.

Lagersalget finder sted på Kattegatvej 38 i Nordhavn i denne uge, og kigger du forbi, kan du finde blandt andet møbler, lamper, opbevaring, tæpper og accessories til boligen.Kendte brands på stribe

Paustian slår dørene op til det store lagersalg fredag 29. september, hvor du kan shoppe fra klokken 13.00 til 18.00, og igen lørdag 30. september, hvor åbningstiderne er klokken 9.00 til 16.00.

Du kender sikkert Paustian for det store udvalg af kendte brands til hjemmet, og på lagersalget kan du også forvente at støde på designklassikere i lange baner.

Der vil blandt andet være varer fra Paustian, Fritz Hansen, Skagerak, HAY, Carl Hansen, Warm Nordic, Zanotta, Vitra og Louis Poulsen.

Priserne vil være særdeles favorable med besparelser på helt op til 75 procent.

Hvad: Lagersalg hos Paustian
Hvor: Kattegatvej 38, 2150 Nordhavn
Hvornår: Fredag 29. september kl. 13-18 og lørdag 30. september kl. 9-16

Foto PR

Meyers morgenløb

Få en god start på weekenden med Meyers’ morgenløb.

Starten går kl. 7 fra Meyers Bageri på Gammel Kongevej, og derfra går turen gennem Frederiksberg Have på en rute af ca. 5 km.

Alle er velkomne og tilmelding er ikke nødvendig. 

Efter løbet er der gratis nybagt brød og en kop varm kaffe.

Hvad: Meyers morgenløb
Hvor: Meyers Bageri, Gammel Kongevej 107, 1850 Frederiksberg C
Hvornår: Fredag d. 29. september kl. 7

Foto: Yann Houlberg Andersen, PR

Buster Filmfestival

BUSTER er Nordens største filmfestival for børn og unge, og i weekenden bliver årets udgave skudt i gang.

Til Buster kan du og ungerne se over 170 film og tv-serier fra hele verden, og hele festivalen igennem bliver der budt på særlige events i de københavnske biografer og kulturinstitutioner.

Målet er at bringe de nyeste kvalitetsfilm og stærkt medieindhold ud til de 3-16 årige og skabe levende og sanserige oplevelser i biografens rum.

Over 30.000 børn, lærere og familier deltager hvert år på festivalen.

Se hele programmet og køb billetter på buster.dk.

Hvad: Børnefilmfestivalen Buster
Hvor: Flere biografer i København
Hvornår: Fra 25. september til 8. oktober 2023

Lopper i Bella. Foto: PR

Loppe i Bella

Shoppelystne loppehajer kan snart gå på den helt store loppejagt i København.

På Amager er der nemlig genbrugsguld i lange baner i weekenden 30. september og 1. oktober, når det endnu en gang er tid til byens største indendørs loppemarked, Lopper i Bella.

Bella Centers store lokaler fyldes med hundredvis af boder, hvor du kan prutte om prisen hos både private og professionelle sælgere, som står klar med varer.

På loppemarkedet finder du alverdens ting og sager – blandt andet møbler, legetøj, vinylplader, porcelæn, lamper og nips.

Entré koster 40 kroner.

Børn under 12 år kommer gratis ind i følge med en voksen.

Hvad: Loppemarked
Hvor: Bella Center, Center Boulevard 5, København S
Hvornår: Lørdag 30. september og søndag 1. oktober 2023

Billede fra Farmers Market i Nordvest. Foto Andelsgaard, Facebook

Høstfest i Nordvest

Først var det Nørrebro, der var det smarte nabolag at hænge ud, men de seneste par år er der også poppet flere og flere hippe steder op i Nordvest.

Særligt omkring Rentemestervej, som i næste uge inviterer til en super hyggelig arrangement.

Her er nemlig stor høstfest med langbordspicnic, musik, loppemarked, grøntsagsmarked og meget mere.

Den store høstfest foregår fredag den 29. september fra kl. 15 til 23, og her vil være rig mulighed for at mødes om dejlig musik, mad og drikke i området omkring Rentemestervej og i Demokrati Garage. 

Du kan bl.a. shoppe grøntsager der rummer alt godt fra høsten fra Andelsgaarde, være med til grøntsagsbanko eller deltage i TegneWorkshop v. We Do Democracy.

Der vil være rigeligt at lave – også for børn.

Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.

Hvad: Høstfest i Rentemesterkvarteret
Hvor: Nordvest
Hvornår: Fredag d. 29. september fra kl. 15

Foto Notre Dame Instagram

Loppemarked i Notre Dame

Interiørbutikken Notre Dame på adressen Nørregade 7 er altid godt besøgt, for de har både et stort udvalg af keramik, tekstiler, indretning, porcelæn m.m. – og så til nogle rigtig gode priser.

Snart bliver priserne dog endnu bedre, når de igen inviterer til kæmpe loppemarked i baggården.

Sidste gang Notre Dame holdt loppemarked, startede priserne på fem kroner, og også denne gang bliver det formentlig rigtig billigt.

Til markedet kan du bl.a. shoppe flotte ting til køkkenskabene, bløde tekstiler, opbevaringsmuligheder og lidt nyt til badeværelset.

Ofte har de en afdeling med ting, der foræres væk ganske gratis.

De gode priser skyldes, at udvalget består af vareprøver, rester, dekorationsting og 2. sorteringsvarer, der dog alle stadig er meget flotte og bestemt vil pynte derhjemme.

Hvad: Loppemarked i Notre Dame
Hvor: Nørregade 7, 1156 København K
Hvornår:
Fredag d. 29. og lørdag d. 30. september 2023

Foto PR, Facebook

Gratis vin og pizza hos Mother

Lørdag d. 30. september fejrer pizzarestauranten Mother i Kødbyen 13-års fødselsdag, og du er inviteret med.

Fødselsdagen fejrer de med økologisk italiensk vin og 1000 gratis surdejspizzaer.

Dygtige kunstnere sørger for god musik hele aften.

Festen begynder kl. 18 og varer til sent – og er altså ganske gratis at deltage i.

Fødselsdagsfesten har de sidste mange år været et kæmpe tilløbsstykke, så det er nok en god ide at komme i god tid.

Hvad: Gratis vin og pizza hos Mother
Hvor: Høkerboderne 9-15, 1712 København V
Hvornår: Lørdag d. 30. september fra kl. 18

Loppemarked på Rådhuspladsen. Foto: PR

Loppemarked på Rådhuspladsen

Nu skal der igen jagtes lopper og gøres gode handler midt i København.

Denne gang på byens mest kendte plads.

Tre søndage, som ligger i henholdsvis august, september og oktober, rykker stribevis af boder ind på Rådhuspladsen, og her kan du shoppe genbrugssager i lange baner.

Der vil være mange boder at gå på opdagelse i alle tre dage – faktisk hele 140, så du skal nok sætte god tid af til loppejagten, hvis du vil kigge det hele igennem.

Der er gratis adgang.

Hvad: Loppemarked
Hvor: Rådhuspladsen, København
Hvornår: Søndag 1. oktober 2023 kl. 9-16

Del artikel

Andre læser også