Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Med ponyridning og over 100 boder: Nu er der stort julemarked på Strandvejen

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Nord Julemarked. Foto: PR
Nord Julemarked. Foto: PR

Der bliver skruet helt op for hyggen på Strandvejen nord for København, når der første weekend i december er julemarked ved Skovriderkroen.

Det er Magasinet Nord, der igen i år arrangerer et af områdets helt store julemarkeder, som har noget for såvel børn som voksne.

Du kan gå på opdagelse i mere end 100 boder i løbet af 5., 6. og 7. december, så der vil være rig mulighed for at købe julegaver eller blot forkæle dig selv.

Ponyridning og julemand

Ifølge arrangørerne vil markedet være pyntet op med en “himmel af julelys”, kæmpestore julekugler, juletræer, der lyser op i vintermørket, samt små nisser, og du vil kunne høre julemusik, mens du handler.

Der er med andre ord sørget for den helt rette stemning for, at du kan komme i julehumør, hvis du ikke allerede er det.

For børnene vil der være blandt andet en julemand at hilse på og sjove ballonklovne at opleve, og så kan man blive malet i ansigtet.

Børnene kan desuden prøve ponyridning og besøge et krea-værksted, og der vil være mulighed for at danse om juletræet, hvis man lige vil øve sig inden juleaften.

Boder for enhver smag

I boderne kan du møde en bred vifte af forhandlere, som har noget for enhver smag.

Måske er du udkig på kunst eller keramik, der kan lægges under træet?

Eller er du mere til wellness-produkter som sæber og cremer, eller måske kender du en, der ønsker sig smykker?

Du kan finde det hele og mere til på julemarkedet på Strandvejen – og der er selvfølgelig også masser af julegodter.

I markedets særlige madhjørne er der mad- og drinksboder med flæskestegssandwich, vine, kvalitetsøl, kaffe, pandekager, pølser, gløgg og æbleskiver.

En billet til Nord Julemarked koster 100 kroner for voksne, 60 kroner for pensionister og 30 kroner for børn.

Læs mere om julemarkedet og køb billet her.

Hvad: Nord Julemarked
Hvor: Strandvejen 235, Charlottenlund
Hvornår: 5., 6. og 7. december 2025

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.