Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stort overblik: Her er alle de gode udendørs loppemarkeder i København og omegn

Der er altid travlt på loppemarkedet i Holte nord for København. Foto: Camilla L. Stahlschmidt
Der er altid travlt på loppemarkedet i Holte nord for København. Foto: Camilla L. Stahlschmidt

Fra forår til efterår er lopperne løs under åben himmel en række steder i København og omegn.

Nogle loppemarkeder har faste placeringer, hvor de kan besøges hver uge, mens andre popper op på forskellige steder rundt omkring – lige fra Nørrebro og Vesterbro til Indre By og Østerbro.

Blandt byens mest populære loppemarkeder er Frederiksberg Loppemarked og loppemarkedet på Islands Brygge, men rykker man lidt uden for København er der også gode markeder at besøge.

I Nordsjælland er især Gentofte Loppemarked og Søllerød Loppemarked velbesøgte og værd at tjekke ud – særligt hvis man er på jagt efter brugte mærkevarer.

MigogKbh-redaktionen har her samlet det store overblik over loppemarkeder i København og omegn, som kan besøges i løbet af foråret, sommeren og efteråret.

Er du fan af at gå på jagt efter genbrugsguld og second-skatte, er det således blot at starte fra en ende af.

LOPPEMARKEDER MED FASTE PLACERINGER

En række loppemarkeder åbner weekend efter weekend på samme lokationer i København, og her kigger såvel stamkunder som nye loppejægere forbi for at prutte om priserne og gøre gode fund.

Herunder finder du Københavns faste loppemarkeder, som kan besøges fra forår til efterår.

Loppemarked på Bryggen. Foto: PR

Loppemarkedet på Bryggen

På Islands Brygge finder du et af Københavns største loppemarkeder.

Her er op til 150 loppestande, og således kan der bruges masser af tid på at finde alt fra tøj til interiør og grej til børnene.

Der er gratis adgang.

Datoerne for loppemarkedet på Bryggen 2026:

  • 19. april
  • 17. maj
  • 7. juni
  • 28. juni
  • 23. august
  • 6. september
  • 27. september
  • 11. oktober

Du kan læse mere om loppemarkedet på Bryggen her.

Foto Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Loppemarked

Det kæmpestore og populære loppemarked ved Frederiksberg Rådhus er kendt som et af byens bedste.

Loppetorvet har åbent hver lørdag fra 9 til 15 fra 4. april til 17. oktober 2026.

Dog er der ikke loppetorv lørdag 15. august 2026, da pladsen benyttes i forbindelse med afholdelse af Copenhagen Pride Parade.

Hvis du ønsker at booke en stand til markedet ved Frederiksberg Rådhus kan det gøres her.

Broens Lopper. Foto: PR, Broens

Broens Lopper

Broens Street Food inviterer til loppemarked flere dage i løbet af sommeren.

Her kan du møde lokale, der sælger ud af ting fra gemmerne, lige som kreative ildsjæle og små iværksættere ofte står klar med stande.

Markedet afholdes hver anden søndag næsten hele sæsonen – med få undtagelser.

Åbningstiderne er kl. 12.00 til 17.00.

Der er gratis entré og rig mulighed for at stille både sulten og tørsten i de mange madboder og barer.

Datoerne for Broens Lopper 2026:

  • Søndag 10. maj
  • Søndag 24. maj
  • Søndag 7. juni
  • Søndag 21. juni
  • Søndag 5. juli
  • Søndag 19. juli
  • Søndag 2. august

Læs mere om Broens Lopper her, hvor du også kan booke en stand.

Københavns Loppetorv

På Israels Plads finder du Københavns Loppetorv, som startede helt tilbage i 1976.

På markedet kan du finde både pynteting, køkkenting, nips, glas, keramik, tøj, sko, lamper, legetøj, småmøbler, bøger, instrumenter, grammofonplader, elektronik, cykler og listen fortsætter.

Loppetorvet afholdes hver lørdag samt den første søndag i hver måned kl. 11-16 fra marts til oktober.

Læs mere på Loppetorvets hjemmeside, hvor du også kan booke en loppestand.

Foto: PR, Thorvaldsens Plads Antique Market

Antikmarked på Thorvaldsens Plads og Gammel Strand

I over 25 år har antikvitetsmarkedet på Thorvaldsens Plads og Gammel Strand været en favorit hos københavnske skattejægere.

Her finder du et kæmpe udvalg af unikke antikviteter som malerier, porcelæn, sølv, moderne dansk design, legetøj, fine smykker, vintagemode og vintageindustri.

Markedet er for professionelle såvel som private samlere.

Antikvitetsmarkedet på Thorvaldsens Plads er åbent hver fredag kl. 8-17 fra 1. maj, mens antikvitetsmarkedet på Gammel Strand er åbnet hver lørdag og søndag kl. 9-16.

Du kan se mere på deres hjemmeside.

Brønshøj Torv

Er du til gamle dimser, er det også en god idé at tage et smut forbi Brønshøj Torv, når der afholdes loppemarked på torvet.

Her må du nemlig kun sælge gamle, brugte ting.

Markedet er åbent første og sidste lørdag i måneden fra 2. maj frem til 3. oktober

Markedet er åbent mellem kl. 9 og 15, og der er er gratis adgang.

Hvis du ønsker at booke en stand til markedet Brønshøj Torv, kan det gøres her.

Gentofte Loppemarked. Foto: PR

Gentofte Loppemarked

Fra 12. april til 4. oktober er der hver søndag kl. 8-14 loppemarked i Gentofte.

Loppemarkedet holder til på Bregnegårdsvej 2A, lige ved siden af Charlottenlund Station.

Markedet er især kendt for at være lidt af et modemekka fyldt med lækkert tøj, sko og accessories fra kendte mærker og designere, men der er også altid mulighed for at finde børnegrej, legetøj, interiør og meget mere til gode priser.

Der er altid gratis adgang til Gentofte Loppemarked.

Du kan følge med på Gentofte Loppemarkeds hjemmeside, hvor der også kan bookes stande.

Foto: PR, Kræmmerforeningen 1981

Kongens Nytorv Antik- og Designmarked

Antikviteter, dansk sølv, Royal Copenhagen-porcelæn, keramik, smukke krystalglas, dansk rav og meget mere.

Alt dette kan du støve op på Kongens Nytorv Antik- og Designmarked, som hører til i hjertet af det gamle historiske København.

Markedet holder til på Kongens Nytorv hver fredag, lørdag og søndag kl. 10-17.

Læs mere om det traditionsrige loppemarked her.

Foto: PR, Søllerød Loppemarked

Holte Loppemarked

Et af de loppemarkeder tæt på byen, som er særligt populært og får besøg af mange mennesker fra nær og fjern, er Holte Loppemarked (tidligere Søllerød Loppemarked).

Markedet i Holte finder sted søndag efter søndag fra forår til efterår.

Sæsonen begynder søndag 12. april og fortsætter til og med søndag 11. oktober. Der er dog ikke loppemarked søndag 16. august.

Du kan læse mere om Holte Loppemarked her.

Lyngby Loppemarked

På Ulrikkenborg Plads lige ved Lyngby Station holder Lyngby Loppemarked til.

Markedet kan besøges i de lune måneder, og her i 2026 vil det sige fra 30. maj.

Der er loppemarked på Ulrikkenborg Plads på nedenstående datoer, og der er gratis adgang.

  • Lørdag 30. maj
  • Lørdag 6. juni
  • Lørdag 13. juni
  • Lørdag 20. juni
  • Lørdag 29. august

Se mere om Lyngby Loppemarked på Facebook.

Foto: Ørestad Loppemarked, PR

Ørestad loppemarked

I sommeren 2023 blev der for første gang fyret op for et kilometerlangt loppemarked i Ørestad.

Loppemarkedet bredte sig over en strækning på hele 1,3 km og er dermed Københavns længste loppemarked.

Med mere end 10.000 besøgende var det en stor succes, og derfor er arrangørerne klar til at gøre det hele igen i år – endda to gange.

Københavns længste loppemarked løber af stablen lørdag 13. juni og 29. august, og her vil ca. 400 loppestande bugne af gode fund.

Du finder det enorme loppemarked ved Kay Fiskers Plads, lige ved metrostationen Ørestad og Field’s, og herfra fortsætter det hele vejen ned forbi metrostationen Bella Center.

Der er gratis adgang, og der er åbent fra kl. 10 til 16.

Ørestad Loppemarked afholder desuden mindre loppemarkeder med omkring 100 stande 5. april, 18. april, 2. maj, 30. maj, 1. august og 19. september på Kay Fiskers Plads.

Se mere om Ørestad Loppemarked på Facebook.

Balders Plads

På Balders Plads kan du gøre en god handel og nyde den parisiske markedsstemning, når der er udendørs loppemarked på to udvalgte lørdage.

Datoerne for loppemarkedet på Balders Plads i 2026:

• Lørdag 30. maj
• Lørdag 5. september

Du kan shoppe løs begge datoer fra kl. 10-16.

Læs mere om markedet på Balders Plads her.

Foto: Blågårdsgade Handelsforening

Loppemarked i Blågårdsgade

Blågårdsgade har nok et af Nørrebros hyggeligste loppemarkeder.

I år fyldes Blågårdsgade endnu en gang med genbrugssager i lange baner, når den lokale handelsforening og områdets beboere arrangerer marked på udvalgte søndage.

Her kan du fra kl. 10 til 15 gå på opdagelse i boderne og se, hvad du kan finde af loppesager.

På loppemarkedet må der udelukkende sælges brugte og hjemmelavede ting, så der er ingen nye varer, men til gengæld rig mulighed for at prutte om priserne og gøre et godt genbrugsfund.

Måske finder du lige de sko, du går og mangler, eller noget fedt legetøj til ungerne.

Der er som altid gratis adgang.

Indtil videre er følgende datoer offentliggjort for loppemarkedet på Blågårdsgade i 2026:
• 3. maj
• 17. maj

Du kan se mere om loppemarkedet i Blågårdsgade på Facebook.

LOPPEMARKEDER SOM POPPER OP RUNDT OMKRING I KØBENHAVN

Flere af københavnernes foretrukne loppemarkeder skifter placering i løbet af sæsonen og indtager forskellige pladser og parker.

Blandt disse kan nævnes Rita Blås Lopper, Onkel Dannys Loppemarked og LoppeLindas Markeder, som gennem flere år har tiltrukket masser af handlende.

Det gælder lige meget, om det er i Fælledparken, på Dronning Louises Bro eller et helt tredje sted, de popper op.

Rita Blås Lopper. Foto PR

Rita Blås Lopper

Siden Rita Blå’s Lopper startede som et lille loppemarked foran baren Mesteren og Lærlingen i Kødbyen tilbage i 2009, har det vokset sig større og større.

I dag er det et af byens mest velbesøgte loppemarkeder, når hippe københavnere sælger ud af garderoben og andre lækre ting.

Rita Blås Lopper kan i år findes på Sønder Boulevard.

Datoerne for Rita Blås Lopper i 2026:

  • Søndag 3. maj
  • Søndag 7. juni
  • Søndag 5. juli
  • Søndag 2. august
  • Søndag 6. september
  • Søndag 4. oktober

Hvis du gerne vil sælge dine ting, kan du booke bod her.

Børn er også hjertelig velkommen til at lave deres egne boder – helt gratis og uden tilmelding.

Der er altid gratis adgang for alle, der vil gå og kigge på lopper i de mange boder.

Læs mere om Rita Blå’s Lopper her.

Foto: PR, LoppeLinda

LoppeLindas Markeder

Mellem april og oktober kan du opleve LoppeLindas markeder flere forskellige steder i København.

Datoerne er blevet afsløret, så du kan godt finde din kalender frem og sætte store krydser på de dage, hvor du kan gå på jagt efter genbrugsguld.

Der er gratis adgang til markederne, hvor du vil kunne finde alt fra tøj til ting til hjemmet og måske den ting, som du ikke anede du gik og manglede.

Har du en stand på markedet, er du velkommen til at sælge alt, som du har haft liggende i gemmerne, og her er tommerfingerreglen bare, at det skal være ting, som du selv gerne ville købe, for at sikre kvaliteten forbliver høj.

Datoerne for LoppeLindas Markeder i 2026:

  • Lørdag 9. maj i Fælledparken
  • Lørdag 16. maj på Dronning Louises Bro
  • Lørdag 17. maj på Enghave Plads
  • Lørdag 30. maj i Stefansgade
  • Søndag 31. maj på Rådhuspladsen
  • Lørdag 20. juni i Fælledparken
  • Søndag 21. juni på Enghave Plads
  • Lørdag 27. juni i Stefansgade
  • Søndag 28. juni på Dronning Louises Bro
  • Søndag 12. juli på Enghave Plads
  • Søndag 9. august i Stefansgade
  • Lørdag 15. august i Fælledparken
  • Søndag 16. august på Enghave Plads
  • Søndag 23. august på Dronning Louises Bro
  • Søndag 30. august på Rådhuspladsen
  • Søndag 6. september i Fælledparken
  • Lørdag 12. september på Enghave Plads
  • Søndag 13. september i Stefansgade


Alle markeder har åbent kl. 10-15.

Du finder mere info om loppemarkedet på LoppeLindas hjemmeside, hvor du også kan booke en stand.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.