MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ingen kø og masser af plads: Kæmpe privat testcenter i Forum er taget godt imod

Af Michael Qureshi

Smittetallene er skyhøje i København, og det samme gælder efterspørgslen på at få taget en Coronatest i Hovedstaden.

Selv om der er indgået samarbejde med Falck, som har åbnet flere lyntestcentre, så er køerne stadig enormt lange.

Det er de derimod ikke i Forum, hvor et kæmpe nyt privat testcenter åbnede i onsdags. Her har man en kapacitet på at teste op mod 20.000 om dagen.

Det gør, at der endnu ikke har kø en eneste gang i Forum på Frederiksberg.

En anden særlig ting ved det nye private testcenter er, at man bliver podet i halsen og altså testet med samme type test, som det offentlige benytter, med svar senest 24 timer efter test.

Tester i mange danske byer

Amplexa Genetics, som står bag selve testen, tester allerede i mange danske byer, på Grønland samt på Færøerne.

Både Helle Hjalgrim, CEO og Hans Atli Dahl, CTO hos Amplexa Genetics er glade for at det lykkes at få endnu et testcenter op os stå i samarbejde med en lokal samarbejdspartner.

Selvom den private test koster 595 kr., så fortæller Riffi Elnegaard Haddaoui fra Privattest.dk, at man er blevet taget rigtig godt imod blandt københavnerne.

“Folk skal snart på juleferie, og i en travl hverdag har mange ikke tid til lange køer og ventetid på at bestille tid. Så værdsætter de muligheden for at betale for denne ydelse.

Vi har på intet tidspunkt oplevet kødannelse, så ekspeditionstiden er utrolig effektiv,” fortæller Riffi Elnegaard Haddaoui.

Han forklarer desuden, at man forsøger at blive en del af det offentlige’s testkapacitet, og der er pt dialog mellem parterne.

Testcenteret kommer til at have åbent dagligt fra 6.00 til 20.00. Svaret har man inden for 24 timer.

Hvis behovet viser sig at blive større, udvides åbningstiderne.

Fakta om det nye Testcenter

  • Svar senest 24 timer efter test
  • RT-PCR analysemetode
  • Samme type som hos det offentlige
  • Testen er anbefalet af World Health Organisation (WHO)
  • CE-IVD godkendt
  • Analyseres i Amplexa’s laboratorie i Odense
  • Personligt certifikat sendes pr. mail som kan bruges til rejseaktivitet
  • Pris pr test 595 DKK
  • Tidsbestilling og betaling sker via www.privattest.dk
  • Dit prøveresultat fremsendes til din mail.
  • Du kan bede om at få et rejsedokument (gratis)