Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kendte og kongelige bag rattet: Stort racerløb kommer til København

Foto: Lydom Photo
Foto: Lydom Photo

Racerbanen bliver spækket med stjernestøv, når kendte og royale racerkørere sætter sig bag rettet til dette års Copenhagen Historic Grand Prix ved Bellahøj d. 5.-7. august.

Audis danske Le Mans-ikon, Tom Kristensen, får i København følgeskab af både H.K.H. Prins Joachim og den 3x Le Mans vinder, italienske Rinaldo ”Dindo” Capello, når de gæster den populære Royal PRO/AM-klasse.

Tom Kristensen deler bil med H.K.H. Prins Joachim, Dindo Capello kører sammen med Oscar Davidsen Siesbye og TCR-kører Nicolai Sylvest deler bil med Martin Berner.

Det er Cortina Racing – hvis historie med Copenhagen Historic Grand Prix går mange år tilbage – som står bag kørersammensætningen. Cortina Racing er gennem de seneste mange år blevet en inkarneret association med CHGP.

Copenhagen Historic Grand Prix startede i 1996 og har siden da udviklet sig til et storslået kulturevent, som i dag samler mere end 40.000 engagerede tilskuere, der kommer for at se, røre og høre nogle af historiens og nutidens racerbiler.

Foto: Martin Laursen

Kom helt tæt på racerkørerne

Der er noget at opleve for de fleste til Copenhagen Historic Grand Prix, som både byder på fart, action, drama og underholdning for alle aldre.

Med Tom Kristensen og Jan Magnussen som ambassadører kan du blandt andet komme helt tæt på de garvede racerkørere, når de en time både lørdag og søndag kører Race For Riget.

Her kan du købe en hæsblæsende highspeed-tur med en racerkører ved rattet, hvor pengene går ubeskåret til BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet.

Et af højdepunkterne til CHGP er det traditionsrige Royal Pro/Am race, der køres både lørdag og søndag.

Her er både professionelle racerkørere og dygtige amatører og deres historiske racerbiler i feltet sammen med Danmarks hurtigste prins og Copenhagen Historic Grand Prix Protektor, Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, i sin klassiske Lotus Cortina.

Billetter til CHGP 2022 d. 5.-7. august kan købes her.

Hvad: Copenhagen Historic Grand Prix
Hvor: Bellahøj
Hvornår: Fra d. 5-7. august 2022
Hvor meget: Billetpriser fra 325 kr. eksl. billetgebyr
Hvordan:
 Læs mere her

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.