Stort sportsmedie: EM-slutrunden udskydes til næste år
![Arkivfoto](https://migogkbh.dk/wp-content/uploads/2019/06/AParken.jpg)
Mens Danmark er stort set helt lukket ned, så kigges der på større internationale arrangementer de kommende måneder.
Her er især EM-slutrunden i fodbold en kæmpe begivenhed, der som bekendt også kommer til København. Her skal Danmark spille tre gruppekampe i Telia Parken, mens også en ottendelsfinale skal spilles på Østerbro.
Men nu melder et af de mest anerkendte internationale sportsmedier franske L’Equipe, at UEFA vil udsætte EM-slutrunden et år.
Lav andre sommerplaner
Dermed peger alt i retning på, at EM-festen først afholdes i 2021, og har du lagt dine sommerplaner efter EM, så skal du nok overveje andre muligheder.
Ifølge L’Equipe ventes det at blive meldt ud på et stort møde i næste uge, at EM udskydes. Men hidtil er det ubekræftede informationer.
“Ifølge vores oplysninger vil Uefa under mødet annoncere, at Champions League og Europa League bliver suspenderet midlertidigt, mens EM bliver udskudt til 2021,” skriver L’Equipe.