Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Grib garn og pinde: Stort strikke-event indtager københavnsk park

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

At strikke varme trøjer hører for mange strikkeentusiaster vinteren til.

Men man kan sagtens strikke, selv om det er bagende varm, og hvis det skal være rigtig hyggeligt, kan man jo gøre det sammen med andre strikkefans.

Søndag 24. juli kan du møde ligesindede strikkere i massevis, når et sjovt strikke-event indtager Frederiksberg Have.

De to københavnske garnforretninger Bruun Strik og Nicoline Garn er nemlig gået sammen om at stable et arrangement på benene.

Et usædvanligt syn

Arrangementet hedder Sommerstrik og går i alt sin enkelthed ud på at mødes og strikke sammen i kønne omgivelser.

I skrivende stund har mere end 400 personer meldt sig “interesseret” i begivenheden på Facebook, så der venter formentlig de forbipasserende i Frederiksberg Have et usædvanligt syn denne sommerdag.

Er du også vild med at strikke, og vil du være med til begivenheden, skal du blot gribe pinde og garn og møde op i haven søndag 24. juli klokken 11.

Du kan med fordel tage et picnictæppe eller en stol med til at sidde på, og du finder det strikkende selskab på plateauet neden for slottet.

Hvad: Sommerstrik
Hvor: Frederiksberg Have, Frederiksberg
Hvornår: Søndag 24. juli 2022 kl. 11

Del artikel

Andre læser også