Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

I tre etager: Succesfuld restauratør åbner ny restaurant med god vin

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Elsker du en god og pæn morgenmad, så kender du uden tvivl Fars Dreng.

Caféerne med bl.a. flotte avocadomadder og overdådig Croque Madame.

Er det burrata, pasta og naturvin, der har dit hjerte, så er det i stedet naturvinsbaren, Vinoria Lilo, du bør søge imod.

Nu åbner holdet bag begge steder en ny, charmerende restaurant med lækker naturvin i tre etager i Indre By.

Skal kunne lidt mere

Vinbaren Vinoria Lilo i Pilestræde er et populært sted.

Også så populært, at vi havde den på vores top 10 over steder, vi skulle besøge efter Corora-nedlukningen i 2021.

Den lille hyggelige naturvinsbar er ofte godt proppet, og det var også det, der drev ejer Dennis Glibre Holmberg til at udvide portoføljen.

Foto PR

”Det kunne være godt at have et andet sted at sende folk hen, som også var vores eget,” fortæller han og hustruen, Sofie, til MigogKbh.

Den nye restaurant har fået navnet Cipo og ligger kun et stenkast fra Vinoria Lilo.

Helt præcist på Gammel Mønt 33.

Indenfor er vægge, lofter og gulve lige så skæve, som man kender det fra gamle københavnerbygninger, men det har jo også sin charme.

”Modsat Lilo har vi et helt køkken her, og det vil vi gerne udnytte til at køre et lidt mere ambitiøst køkken men med enkle retter,” fortæller de to.

”Her skal stadig være plads til, at man kommer forbi til bare et enkelt glas vin og et par snacks, men her er også en fuld menu.”

Perfekt til festmiddage

Med hele tre etager, så er der plads til lidt af hvert hos Cipo, men skal du holde fødselsdag, jubilæum eller noget helt tredje, så er den nye restaurant oplagt.

Både kælder og første sal kan man nemlig få helt for sig selv.

Foto PR

Men kom endelig ‘blot’ forbi med din bedste ven, der er lige så glad for lækre snacks som baba ganoush, jamon iberico og comté som dig – for walk-ins er mere end velkommen.

Hele grundtanken bag både Fars Dreng, Vinoria Lilo og den nye Cipo bunder især i det personlige, for hele butikken er en familievirksomhed i allerbedste forstand.

Flere af vinene på Cipo stammer fra Dennis’ og Sofies eget private lager, og møder du dem ikke selv på arbejde, så er det måske i stedet Dennis’ mor.

”Vi går efter en stemning, som er nærværende og uhøjtidelig. Her skal være noget for enhver smag, og vil man for eksempel gerne gå på opdagelse i vinen – så er her også plads til det,” fortæller Sofie og Dennis til MigogKbh.

Priserne på bar snacks begynder fra 55 kr., og du kan få en 4-retters tastingmenu fra køkkenet til 395 kr.

Cipo har åbent fra onsdag til lørdag.

Læs mere og book bord lige her.

Hvad: Cipo
Hvor: Gammel Mønt 33, 1117 København K
Hvornår: Åben onsdag til lørdag

Del artikel

Andre læser også