Kbhs nye hotte sted: Sexet Penthouserestaurant med view ud over byen

Amager har fået sig en fræk japaner, der nok skal sætte gang i både mundvand og fest.
Det er lidt af et trylle-trick.
Når elevatoren dinger øverst oppe på 23. sal af Nordens største designhotel, AC Hotel Bella Sky Copenhagen, og dørene glider til side, står man ikke mere bare højt over Amager Fælled.
Det føles samtidig som at man står i hvilken som helst trendy metropol som New York, Bangkok eller selvfølgelig Tokyo.
For Sukaiba – som betyder ‘tæt på himlen’ vedkender sig nemlig det japanske køkken, men i meget moderne omgivelser.
Det starter allerede ved førnævnte elevator, hvor storsmilende og imødekommende værtinder i elegante japanske dragter byder velkommen, inden de fører en om hjørnet, hvor en af byens mest sexede restauranter slanger sig foran en.
Specialdesignet og lækkert
Selvfølgelig gør Sukaiba sig godt i dagslys med uhindret udsigt til nær og fjern.
Men om aftenen iklæder den sig et dæmpet intimt orange skær, som flyder over Tom Dixon tæpperne og generelt indhyller de næsten 300 kvadratmeter i forskellige niveauer i et frækt – i ordets bedste forstand – skær.
Læs også: Burgerkonger i København: Cock’s & Cows udvider nu til andre byer
Næsten alt heroppe er specialdesignet og behageligt at kigge på.
Det første man bliver ført igennem, er passagen mellem den firkantede cocktailbar med plads til 16, hvor de herrer og damer spændt godt op i de høje bløde stole får shaket bæredygtige drinks (med garanteret serveringstid på max. fire minutter fra bestilling til servering).
Og så det store summende åbne køkken, hvor en brigade af kokke sender asiatiske småretter ud i en lind strøm.
Hop ombord i 8 eller 16 retter
Alle er de anført af køkkenchef Martin Nilsson-Møller (Paustian, Kiin Kiin, Marchal), som også har sendt hotellets andet restaurant, Basalt (ligger på 1. sal i det andet tårn) op i den gode absolut gode ende af københavnske restauranter.
På Sukaiba kan man enten hoppe ombord i en 8 eller 16 retters menu, hvor man kommer godt rundt på kortet eller gå a la carte og finde sine favoritter blandt sushi, supper, dumplings, tempura (japansk måde at friturestege på) eller robata (japansk kulgrill).
Prisniveau i mellemlejet
Prisniveauet befinder sig i mellemlejet, og den livlige, næsten festlige stemning i weekenderne på Sukaiba gør den oplagt til et datested, eller en aften ude med kliken.
Læs også: Vores bud på de 10 i toppen: Her er de bedste mellemklasse restauranter
Her er også åbent til frokost, og restauranten bliver selvfølgelig også brugt af hotellets internationale gæster.
Det toppes med cigarlounge – hvor man med udsigt af store panoramavinduer kan nyde sin røg.
Sukaiba åbnede august 2018.
Hvad: Sukaiba
Hvor: Bella Sky – Center Boulevard, 2300 Kbh S
Tilmeld dig til MigogKbh Nyt
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indbakken op til weekenden – tilmeld dig her