Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Skal prøves: Surdejsbageri nord for København er hele turen værd

Af Mathilde Mågård Hansen
Morgenbolle og fastelavnsbolle med solbær fra Batting Bakery. Foto Mathilde Mågård Hansen
Morgenbolle og fastelavnsbolle med solbær fra Batting Bakery. Foto Mathilde Mågård Hansen

Her i byen er vi beriget med mange gode bagerier, men københavnerne er altså ikke de eneste, der kan finde ud af at bage godt brød.

På Ordrupvej i Charlottenlund ligger Batting Bakery nemlig, og de beviser på alle måder, at de sagtens kan konkurrere med storbyens mange gourmetbagerier.

Batting Bakery er allerede en storfavorit blandt områdets beboere, og har du ikke allerede taget turen til Charlottenlund for ar smage på sagerne – så er det altså på tide.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Surdej og økologi

Hos Batting Bakery har de både eget bageri og mølle lige her på Ordrupvej i Charlottenlund.

Det er et familieanliggende, og i bageriet bruger de udelukkende økologiske og biodynamiske produkter, og langt størstedelen af deres brød er naturligt fermenteret.

Udvalget er ikke så stort, som man oplever det i en traditionel bager – men til gengæld sidder det hele lige i skabet.

En af deres helt store bestsellere er søde morgenbolle af en sprød wienerbrødsdej med sukker og kardemomme, og den smager altså også af en rigtig god start på dagen.

Fastelavnsbollerne er naturligvis også nået til Ordrupvej, og hos Batting laver de to forskellige: én med chokolade og én med solbær.

Især den med solbær fik vores hjerter til at banke en lille smule hurtigere med en god creme, sprød top og en lækker solbærkompot.

Fastelavnsbolle med solbær fra Batting Bakery. Foto Mathilde Mågård Hansen

Forudbestil eller kom i god tid

At bagværket hos Batting Bakery er godt er ingen hemmelighed for de lokale, og der er derfor ofte rift om sagerne.

Bageriet holder åbent onsdag til søndag allerede fra kl. 7, så det kan anbefales at enten komme tidligt eller forudbestille.

Du kan følge med hos Batting Bakery på Instagram lige her.

Spring enten på cyklen eller hop ombord på S-toget til Ordrup Station. Herfra tager det ca. 10 minutter at gå til Batting.

Hvad: Batting Bakery
Hvor: Ordrupvej 101, 2920 Charlottenlund
Hvornår: Åbent onsdag-fredag fra kl. 7-14 og lørdag-søndag fra kl. 7-12

Del artikel

Andre læser også