Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Sjov for alle bage-entusiaster: Surdejsnørd inviterer til gratis events

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Unsplash
Foto: Unsplash

Er den surdej, du gik og nørdede med under corona-nedlukningerne, for længst død og borte?

Eller har du aldrig prøvet kræfter med den gærede og boblende bageingrediens?

Så er et par gratis events, der finder sted i København i denne uge, måske værd at tjekke ud.

Hele Danmarks surdejsnørd, Cathrine Brandt, der står bag flere bestseller-bagebøger, gæster Amager Centrets hyggelige gårdhave for at gøre københavnerne klogere på surdej.

Mange gode surdejstips

Cathrine Brandt tager et køkken og et par hjælpere med, og de står klar til at give dig masser af gode tip, når der er gratis workshops. 

De finder sted søndag 14. maj, hvor der er to timeslots at vælge imellem.

Det kræver ikke tilmelding, så du kan blot møde op, hvis du vil være med til at nørde surdej.

Første workshop begynder klokken 12, mens anden workshop begynder klokken 13.30, og de varer en time hver.

Begge timeslots starter med, at Cathrine Brandt viser og fortæller, hvordan man bager med sin surdej, og efterfølgende er der tid til spørgsmål og snak.

Få en surdej med hjem

Cathrine Brandt står bag bagebøgerne “Surdej”, “Bagværk”, “Sødt med Surdej” og “Julens Bagværk”.

Efter hver workshop vil det være muligt at få signeret bøger.

Udover gode tips til bagning med surdej, får man også sin egen surdej med hjem fra workshoppen, lige som man får en guide til, hvad man skal gøre.

Læs mere her.

Hvad: Workshops med Cathrine Brandt
Hvor: Amager Centrets gårdhave
Hvornår: Søndag 14. maj 2023 kl. 12 og 13.30

Del artikel

Andre læser også