Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Sushi på vild tagterrasse: Luksushotel åbner eksklusivt dørene til lækker sommer pop-up

Af Mathilde Mågård Hansen
Nimb Roof Foto PR
Nimb Roof Foto PR

København har mange lækre tagterrasser, men en af de mest eksklusive må siges at være den, der tilhører Nimb Hotel og både har pool og flot udsigt over Tivoli.

Her er normalt kun åbent for hotellets gæster og klub-medlemmer, men til enkelte pop-up’s kan du få en lille smag af de eksklusive liv.

Og er du vild med sushi, så skal du med, når deres gode naboer, Sticks’n’Sushi, rykker ind på Nimb Roof og serverer en lækker sushimenu med tilhørende vin- og sakemenu.

Middagen krydres med lækkert soul-, R’n’B- eller jazzinspireret musik, og så er det egentlig bare med at læne sig godt tilbage og nyde omgivelserne.

Foto PR/Facebook

Kun to dage over hele sommeren

De luksuriøse pop-up middag på Nimbs smukke tagterrasse er ikke noget man kan komme med til hele tiden, og faktisk foregår de kun på to udvalgte dage henover sommeren.

Det er onsdag d. 15. juni og onsdag d. 3. august.

Sticks’n’Sushi har kreeret en overdådig menu over tre serveringer med alt hvad (sushi)hjertet kan begære.

Aftenen koster 1400 kr. per person, og det inkluderer adgang til Nimb Roof, 4-retters menu fra Sticks’n’Sushi, drikkevare-pairing og live-koncert.

Arrangører gør opmærksom på, at poolen ikke kan benyttes under arrangementet.
Viser vejret sig fra sin våde side, rykker arrangementet indendørs.

Hvad: Nimb Nights Open Air x Sticks’n’Sushi
Hvor: Nimb Roof, Bernstorffsgade 3, 1577 København V – indgangen ligger mellem Tivoli Food Hall og Nimb Hotel
Hvornår: Onsdag d. 15. juni og onsdag d. 3. august (begge dage fra kl. 18-22
Hvor meget: 1.400kr. per person – inkluderet i prisen er adgang til Nimb Roof, 4-retters menu fra Sticks’n’Sushi, drikkevare-pairing (vin & sake) og live-koncert
Hvordan: Book billetter her

Del artikel

Andre læser også