Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Sydeuropæisk mad med nordisk touch: Populære Feed Bistro på Nørrebro fylder 5 år

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

På mandag fylder Feed Bistro på Nørrebro 5 år.

Vejen dertil begyndte allerede som 15-årig for køkkenchef og ejer, Jacob Jørgsholm, der har lært sig selv alt.

Nu har han endelig nået det niveau med Feed Bistro, der altid har været drømmen, og de drømmer om at blive dit tredje hjem.

Læs også Gode øl til en særlig dag: Nørrebro Bryghus lancerer en 1. maj kasse

Foto PR

Drømmen om egen restaurant

Glæden for mad startede tidligt for Jacob Jørgsholm.

Allerede som 15-årig startede han sin egen cateringvirksomhed, der fortsatte mens han gik i gymnasiet.

Efterfølgende tog Jacob til Australien, hvor han arbejdede sig op fra bunden – fra opvasker til daglig køkkenleder.

”Drømmen var dog allerede dengang at drive min egen restaurant i Danmark, og jeg mente ikke, man behøvede nogen uddannelse for at nå det mål,” forklarer Jacob.

Ikke nok med han fik uvurderlig erfaring i restaurantionsbranchen i Australien, så udviklede historien sig også til en vaskeægte kærlighedshistorie, da det var i Australien, at Jacob mødte sin nuværende canadiske kone, som han i dag driver restauranten med.

De tog efterfølgende til Canada og arbejdede på en fine dining restaurant, da de perfekte lokaler pludselig bød sig hjemme i København.

Læs også Gratis kaffe og smagsprøver i dag: Libanesisk husmorkok åbner ny Nørrebro café

Foto PR

Feed Bistro

Det blev begyndelsen på Feed Bistro, som Jacob åbnede kun 20 år gammel – men med værdifuld og betydelig erfaring med i kufferten.

De gamle lokaler på Nørrebro fik en ordentlig overhaling, og et par år senere en udvidelse til dobbelt størrelse, og Jacob står nu endelig med det, der startede drømmen for mange år siden:

”Vi drømmer om at blive dit tredje hjem. Du har dit eget hjem, din arbejdsplads og så er der os. Vi vil gerne møde dig i øjenhøjde og skabe en hyggelig stemning i nogle afslappede omgivelser.

Jeg har altid lavet den mad, jeg gerne selv vil spise, når jeg går ud. Det er sydeuropæisk stil men med et nordisk touch,” fortæller Jacob.

Det har været fem lærefulde år, men Jacob og hans kone har nu endelig nået det gastronomiske- og serviceniveau med Feed Bistro, som de stræbte efter.

”Det har krævet endeløse arbejdstimer, og jeg husker ikke mange gange, hvor jeg ikke har kørt service på Feed, siden vi åbnede – men det har været det hele værd. Det her er vores passion og det har det altid været,” forklarer Jacob.

Læs også Guide til shopping: Her finder du 6 lækre secondhand-butikker i København

Foto PR

Samme passion vil de gerne give videre til deres gæster, og mandag d. 1. juni kan de fejre 5 års fødselsdag, og alle spisende gæster vil derfor blive forkælet med et glas bobler på huset.

I anledning af deres fødselsdag vil Feed Bistro derudover forkæle 5 heldige MigogKbh-læsere med 2 x signaturmenuer og en flaske vin.

Smag bl.a. lamme-Wellington forårsruller med fyldte svampe, dansk oksemørbrad i dijon med svampe paté, parmaskinke og butterdej og rund af med hvid chokolade brownie med hindbær mousse eller en anden lækker dessert (normalpris 495 kr. pr. person).

Hvad: Feed Bistro fylder 5 år
Hvor: Fælledvej 5, 2200 KBH N
Hvornår: Mandag d. 1. juni 2020
Hvordan: Reserver bord på Feed Bistro her, læs mere om Jacob Jørgsholm her eller kig på med Youtube

Del artikel

Andre læser også