Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tåkrummende og hylende morsomt: Kom med til pinlig dagbogsoplæsning i teatret

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Tandbøjler, ulykkelig kærlighed, de første branderter, umulige forældre, tøjkriser og kærestebreve.

De tumulte teeneageår bød for de flestes vedkommende på både det sure og det søde.

Hvis du var en af dem, der skrev dine fortvivlede teenagetanker ned i en dagbog, ved du sikkert, hvor voldsomme latterkramper det kan udløse at genlæse de naive og poetiske tekster fra dengang.

Forestil dig så at skulle læse op af din private og pinlige dagbog foran en hel teatersal fuld af tilskuere.

Det kan lyde som et mareridt, men på Nørrebro Teater er en flok helt almindelige – men meget modige – mennesker gået med til at gøre netop dette.

Læs også: Guide: Her er 5 gode juleforestillinger i København

Foto: PR

Tåkrummende

I showet “En pinlig affære”, som kan opleves lørdag 14. december, er der garanti for tåkrummeri, når de modige oplæsere på skift går på scenen og deler ud af hjemmelavet hjerte-smerte-lyrik og anekdoter fra deres teenagetid.

For 160 kroner kan du tage plads i teatrets bløde sæder, lytte med og mindes dine egne problemer fra folkeskolen og halballerne i provinsen.

“En pinlig affære” er en tilbagevendende begivenhed, som hver gang byder nye oplæsere velkommen. Har du oplevet det underholdende show før, kan du således sagtens møde op igen, for der er nye dagbogsbekendelser på programmet.

Hvis du selv har mod på at læse op af din gamle dagbog til næste omgang “En pinlig affære”, kan du kontakte Nørrebro Teater på pinlig@nbt.dk.

Læs mere og køb billet her.

Hvad: “En pinlig affære”
Hvor: Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3, København N
Hvornår: Lørdag 14. december 2019 kl. 20

Læs også: Grøn plads bevares: Amerikansk kapitalfond får nej til at bygge på Nørrebro

Del artikel

Andre læser også