Tåkrummende teateraften: Private læser op fra teenagedagbogen
Hvad er elementerne i den perfekte aften ude for dig? God mad med kæresten? En kølig flaske rosé delt med en nær ven? En tur i biffen for at tjekke den nyeste Blockbuster?
Tillad os at foreslå et alternativ: Hjerte-smerte-lyrik, kærestebreve, tåkrummende anekdoter og gamle billeder komplet med tvivlsom tøjstil og grydeklip i skøn forening.
Læs også: 80’er-filmhittet ’Amadeus’ spiller som teater på Gamle Scene
Ualmindeligt modige mennesker
Det er lige præcis, hvad du kan forvente af “En Pinlig Affære” på Nørrebro Teater. Her sidder publikum ansigt til ansigt med en række helt almindelige – men ualmindeligt modige – mennesker, som står frem og læser op af deres teenagedagbog live på scenen.
Du kender måske konceptet fra DR3’s populære programserie ”Kære Dagbog”, men der tilføjes uden tvivl et ekstra lag af nærhed og kærligt (u)behag, når højtlæsningen henlægges til de skrå brædder.
Showet præsenterer et hold særligt udvalgte oplæsere, der deler gavmildt ud af sjove sandheder, autentiske anekdoter og ubehjælpsomme erfaringer med fester, forældre og kærlighed.
Læs også: Madklubben forvandler cocktailbar til folkekøkken
Måske er det dig næste gang?
Næste gang du kan blive en del af dagbogsfesten er lørdag den 26. januar, medmindre du hellere vil skyde oplevelsen til den 2. marts eller 27. april.
Som altid med dagbogsbekendelser fra det virkelige liv, er der en risiko for, at du kan genkende dig selv! Eventuelle grineflip og hjertekvababbelser kan dog dulmes i teatrets bar, der også holder åbent efter arrangementet.
Skulle du selv have mod på at dele ud af din dagbog fra teenageårene på Nørrebro Teater til et kommende event, kan du skrive til pinlig@nbt.dk
Læs også: Veras fylder Nørrebrohallen med lækkert secondhand tøj
Hvad: En Pinlig Affære
Hvor: Nørebro Teater
Hvornår: 26. januar, 2. marts og 27. april kl. 20
Hvor meget: 160 kr. for en billet
Hvordan: Læs mere om eventet og køb billet her