Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tæt på grønt lys til 157 nye boliger: Vil omdanne kendt bazar på Frederiksberg

Af Redaktionen

Nørrebro Bazar kan blive omdannet til almene, studie – samt familieboliger.

Det skriver Byens Ejendom.

Frederiksberg Kommune har modtaget et forslag fra udvikler Martin Linder om at udvikle ejendommene Fuglebakkevej 88 og 94 med henblik på at etablere henholdsvis almene og private studieboliger på Fuglebakkevej 94 samt private familie-ejerboliger på Fuglebakkevej 88.

Ejendommen Fuglebakkevej 94 har et areal på 1.888 kvm og huser i dag Nørrebro Bazar. Bazaren består af 2 bygninger, begge i 1 etage og opført i 1989, og med et etageareal på henholdsvis 382 kvm og 67 kvm.

Planen er at nedrive de eksisterende bygninger og opføre cirka 123 studieboliger med et samlet etageareal på 6.180 kvm, hvor 2.340 kvm planlægges som almene studieboliger og 3.840 kvm som private studieboliger.

Skal købe et areal fra Frederiksberg Kommune

Boligprojektet på Fuglebakkevej 94 forudsætter, at bygherre køber et areal fra Frederiksberg Kommune på cirka 977 kvm.

Ejendommen Fuglebakkevej 88 har et areal på 1.340 kvm og huser i dag en erhvervsvirksomhed. Bygningen i 3 etager er opført i 1909 og med et etageareal på 1.151 kvm.

Bygherre ønsker at nedrive den eksisterende bygning og opføre cirka 34 private familieboliger med et samlet etageareal på cirka 3.177 kvm.

“Familieboligerne formes som karrébebyggelse i 6 etager, der hæfter sig på den eksisterende gavl mod Fuglebakkevej.

Bygningskroppen placeres tilbage på grunden og langs matrikelskel, så der bliver mulighed for at skabe et større samlet gårdrum med nabobebyggelsen mod syd”, skriver Frederiksberg Kommune ifølge Byens Ejendom.

By- og Miljøudvalget på Frederiksberg har med udgangspunkt i en startredegørelse vedtaget, at der skal sættes gang i udarbejdelsen af en lokalplan for de 2 projekter.

Den ventes endeligt vedtaget i november 2020.

Del artikel

Andre læser også