Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så er det nu: Tag en eksklusiv selfie med FIFA World Cup trofæet i Parken

Af Mathilde Mågård Hansen

I denne uge kommer FIFA World Cup™ trofæet for første gang nogensinde til Danmark.

Torsdag den 29. september kan det opleves helt tæt på i Parken i København, når alle fodboldfans kvit og frit kan komme forbi og tage en selfie med det 6,142 kilo tunge trofæ i 18 karat guld.

Begivenheden er gratis og kræver kun, at der bookes billet på forhånd.

Foto PR

Kom helt tæt på

Har du også tit drømt om at føle dig som en ægte VM-vinder, gå igennem spillertunnellen, sparke på mål i Parken og få taget billede med guldtrofæet?

Så er her en ret vild mulighed.

FIFA World Cup™ trofæet lander i Parken allerede på torsdag som en del af FIFA World Cup™ Trophy Tour by Coca-Cola, og alle er inviteret ind for at se de flotte trofæ helt tæt på. Der kan bookes tid fra kl. 11-22.

Billetter til Parken den 29. september 2022 kan bookes her: FIFA World Cup™ trofæet i Parken | Billetter | København | Sport & Fitness | Billetto — Denmark

Ved billetbestilling er det samtidig muligt at donere et beløb til Røde Kors på 50 kr., 100 kr. eller et valgfrit beløb. Alle indtægter fra salg af fodboldmerchandise går ligeledes ubeskåret til Røde Kors.   ‘

Det er dog kun tidligere VM-vindere, monarker og statsoverhoveder, der må berøre det eksklusive og seks kilo tunge guldtrofæ.

Vi andre må nøjes med et lækkert billede til fotoalbummet.

Faxe signerer sin nye bog til de første 100 gæster

De første 100 gæster kan også glæde sig til at møde bogaktuelle John Faxe Jensen personligt og få et signeret eksemplar af ”John Faxe Jensen, Den ramte jeg sku lige i røven.”

De kan til og med se hans berømte guldbelagte fodboldstøvler. Iklædt støvlerne, sparkede den populære spiller Danmark til en EM-sejr i 1992 med et højrebensskud. 1-0-sejren var sikret over Tyskland.

Sepp Piontek, der førte Danmark til World Cup for første gang i 1986 til tonerne af Re-Sepp-ten, har sin berømte rød-hvide Danish Dynamite træningstrøje fra VM i Mexico i 1986 udstillet.

Sidst men ikke mindst vil Michael Laudrups spillertrøje fra kvartfinalen mod Brasilien i VM 1998 i Frankrig også være udstillet.

Hvad: Tag en selfie med FIFA World Cup™ trofæet
Hvor: Parken, København
Hvornår: Torsdag den 29. september fra kl. 11-22

Del artikel

Andre læser også