Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I luften over København: Tag på flyvende påske-sightseeing

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Nordic Seaplanes. Foto: PR
Nordic Seaplanes. Foto: PR

Hvis din påske skal krydres med en oplevelse ud over det sædvanlige, har vi her et godt tip.

Du kan se byen fra oven, og det er med garanti fascinerende.

I påskeferien, faktisk allerede fra 1. april, inviterer Nordic Seaplanes på sightseeing-tur over København, og som du nok allerede har gættet, foregår det med vandfly, så du får en helt unik oplevelse.

Turen er egnet for såvel børn som voksne, så om du vælger at tage familien, din udkårne eller en god ven med, er helt op til dig.

Spot kendte steder og bygninger

Når vandflyet begiver sig ud på tur, begynder det med sejlads, og her kommer man forbi Den Lille Havfrue og ser det berømte, københavnske ikon fra vandet.

Efterfølgende er der rig mulighed for at spotte velkendte steder og bygninger fra luften.

Nordic Seaplanes. Foto: PR

Det vil eksempelvis være muligt at få øje på Amalienborg‚ Den Sorte Diamant‚ Operaen og Christiania, når I flyver over København, og nord for byen kan I se steder som Dyrehaven, Eremitageslottet og Lousiana.

Dagens rute tilpasses efter vejr og trafik.

En oplevelse udover det sædvanlige

Inden passagererne går ombord, fortæller dagens kaptajn om‚ hvordan det er at flyve et vandfly.

Måske undrer du dig over, at det er nødvendigt, men det skyldes ganske enkelt, at det på mange måder er anderledes og kræver mere af kaptajnen og piloten at flyve et vandfly frem for et almindeligt fly.

Et sightseeing-event med Nordic Seaplanes varer i alt 30 minutter, og man flyver i en radius på ca. 50 km, så man når at se virkelig meget af København og omegn.

Nordic Seaplanes. Foto: PR

Vandflyet letter alle påskedage midt på dagen, og vil du med på en af turene i luften, må du hellere skynde dig at booke.

Du kan tjekke afgangstiderne på seaplanes.dk og finde det event, der passer dig bedst.

Billetter koster 697 kroner pr. person, og prisen er den samme for børn og voksne.

Husk, at vandflyet også flyver til Aarhus, så du kan tage en tur til Smilets by og lege turist en dag eller to i påsken.

Nordic Seaplanes flyver alle ugens dage mellem København og Aarhus, og turen tager kun 45 min. Priserne starter på 997 kroner.

Book billet til Aarhus eller påske-sightseeing over København LIGE HER.

Hvad: Påske-sightseeing med Nordic Seaplanes
Hvor: Afgang fra Nordre Toldbod 29, 1259 København K
Hvornår: Fra 1. april 2023

Del artikel

Andre læser også