ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tag vennerne med: Legendarisk Vesterbro-værtshus klar med quizaften

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Arkivfoto
Foto: Arkivfoto

Er du og dine venner vilde med spil og konkurrencer? Og har I jeres paratviden i orden?

Så er der god grund til at samle slænget og styre mod værtshuset Grotten på Vesterbro.

Her er de nemlig klar med en quizaften, hvor der skal dystes i viden om alverdens ting og sager – lige fra musikhistorie og filmstjerner til naturvidenskab og politik.

Det sker mandag 31. maj, hvor startskuddet til quizzen lyder klokken 19.30, og frem til klokken 22 vil de deltagende hold kæmpe mod hinanden i fire eller fem runder.

Reserver plads til dit hold

Man kan være fire deltagere på et hold, og da der kun er plads til et begrænset antal hold, er det en god ide at reservere plads. Det kan I gøre på cafegrotten@hotmail.com.

Det koster 50 kroner per hold at deltage, og tilmeldingen er bindende.

Der kan købes drinks og snacks i baren hele aftenen.

Grotten er et af Vesterbros mest legendariske udskænkningssteder, og du finder det brune værtshus på Sønder Boulevard 37 på Vesterbro.

Hvad: Quizaften
Hvor: Grotten, Sønder Boulevard 37, København V
Hvornår: Mandag 31. maj 2021 kl. 19.30

Del artikel

Andre læser også