Lokale butikker rykker ud på gaden: Tag vennerne med til gadefest på Nørrebro

Endelig kan der igen inviteres til sommerfest på Jægersborggade.
Nørrebros måske hyggeligste gade.

Gadens mange butikker rykker udendørs med en masse spændende arrangementer, og så er der både planlagt koncerter, modeshow og danseopvisning.

Mad, gadekridt og afrikansk barbeque
Der bliver rigeligt at opleve, når Jægersborggade inviterer til sommerfest.
Camilla Pum griller gris og laver sandwich, Den Sidste Dråbe rykker ud på gaden med vermouth bar og italiensk musik, Tricotage laver bål og snobrød for børn og forældre, Nørrebro Kolonial udvider butikken og inviterer til Farmers Market og Den Cirkulære holder upcykling workshop, hvor du bla. kan lave din egen porcelæns-emoji.
Og vi kunne blive ved.
Bliver du sulten undervejs kan du bl.a. spise afrikansk barbeque fra UGood, is fra Istid og pizza fra Neighbourhood.
Listen er lang, og der er gratis entré til det hele.
Festen finder sted på lørdag d. 27. august 2022 kl. 11-22, og er selvfølgelig åben for både børn og voksne.
Program:
12.00 – Lasse fra GRØD holder genåbningstale
12:30 – RayRay – Livsglad børnekoncert
15.00 – Modeshow med goodiebags sponsoreret af gadens butikker
16.00 – Global Kidz danseopvisning
16.15 – Koncert med JJ Paulo
18.00 – Koncert med Trey Kevin
17.00 – 22.00 – DJ Affiliated
Kom og slå et slag for den fysiske handelsoplevelse og det byliv, som det genererer og hyg dig i den hyggelige gade i hjertet af Nørrebro.
Læs mere på Facebook her.
Hvad: Gadefest
Hvor: Jægersborggade, Nørrebro
Hvornår: Lørdag d. 27. august 2022 kl. 11-22