Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tag vovsen med i Tivoli: På søndag er der kæmpe hundetræf

Af Michael Qureshi
Foto: Claudia Dons/Tivoli
Foto: Claudia Dons/Tivoli

Overalt på jordkloden opfattes hunden som værende menneskets bedste ven.

Det nære venskab hylder Tivoli en gang om året, hvor flinke hunde får adgang til forlystelseshaven i selskab med deres ejere.

Hundens Dag bjæffes i gang i Tivoli søndag den 28. juni 2020 fra klokken 11:00

Det kommer til at foregå på den måde, at hundejerne i år får lov at gå rundt i forlystelseshaven.

Ofte vil man som gæst kunne opleve mellem 2 – 300 forskellige hunderacer spankulere rundt i forlystelseshaven med deres ejer på slæb.

Mange hundeejere og gæster uden hund finder tit sammen og udveksler gode råd og erfaringer med hinanden. Hvis man går og pønser på at anskaffe sig en hund og måske er lidt i tvivl om hvilken der skal vælges så er der mange tips at få sådan en dag i Tivoli.

Alle hunde har gratis adgang til Tivoli på Hundens Dag ifølge med betalende ledsager.

Hunde Tivoli
Fotograf: Trine Blume

 Om Hundens Dag

Hundens Dag i Tivoli, hvor gæsterne kan medbringe deres firbenede venner i forlystelseshaven, går langt tilbage i Tivolis historie. Man ved med sikkerhed, at Tivoli tilbage i 1895 arrangerede en hundeudstilling i samarbejde med Dansk Kennel Klub.

Omkring 1000 – 1300 hunde benytter sig af den årlige mulighed for at medbringe deres ejer i Tivoli  De fleste restauranter stiller vandskåle udenfor deres restaurant.

Tivolis pressechef Torben Plank siger;

“Ingen husker længere præcis, hvornår man første gang dedikerede en hel dag for hunde i Tivoli. Faktum er, at Hundens Dag i Tivoli er en af de længstlevende traditioner hos os og den bliver der næppe rørt ved i fremtiden.”

Hvad: Hundens Dag
Hvor: Tivoli
Hvornår: Søndag d. 28. juni fra kl. 11.00 – gratis entré for hunden
Læs mere her

Del artikel

Andre læser også