Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Tak for is: København mister eksklusiv dessertbar

Af Rasmus Kramer Schou
Winterspring Foto Rasmus Kramer Schou
Winterspring Foto Rasmus Kramer Schou

Winterspring lukker.

Den eksklusive dessertbar i Store Strandstræde lukker fryseren og har sidste åbningsdag torsdag 30. januar.

Et underskud siden starten har desværre gjort beslutningen uundgåelig, selvom de har kæmpet bravt siden 2014. Både med dessertbaren i Store Strandstræde og deres anden afdeling – tesalonen i Magasin.

Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Michelinkokke bag desserterne

Det er dessertkokke fra byens bedste Michelinrestauranter  – Søllerød Kro * og AOC **, der slog sig løs herinde.

Her kan man vælge imellem verdensklasse-desserter hver dag fra kl. 12.00.

Der er altid fire forskellige desserter på menuen, som skifter løbende med sæsonen.

Hver eneste søde servering er et kompleks studie i teksturer, temperaturer og fint afbalancerede smage.

Kokkene finder, plukker, sylter og hengemmer selv langt de fleste naturprodukter, som sirligt bliver anrettet til at ligne en million, der kan nydes med ske.

Læs også: Restaurant lancerer brunch-bombe: Brunch med drinks og dessertbord ad libitum

Winterspring Foto Rasmus Kramer Schou

Morgenmad, is og søde sager

Det elegante aflange lokale understøtter den luksuriøse følelse med en indretning direkte fra et Bo Bedre blad.

Den lange høje bar byder også på diverse mageløse morgenmadslækkerier som surdejsvafler med danske jordbær, syrnet fløde og myntesirup.

Winterspring Foto Rasmus Kramer Schou

Her kan også nydes en let frokost, hvis man alligevel vil have lidt ‘rigtig’ mad inden desserterne.

Derudover er her både champagne, afternoon tea, dagens kager og croissanter i montren og selvfølgelig Wintersprings hjemmeproducerede is, som både bruges i desserterne og kan købes med hjem.

Læs også: Kardemommesnurrer: Byens mest hypede bager åbner nyt

Hvad: Winterspring Dessertbar
Hvor: Store Strandstræde 16
Hvornår: Sidste åbningsdag torsdag 30. januar
Hvor meget: 135-150 for desserter
Hvordan: Læs mere her

Del artikel

Andre læser også