Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis film, talks og tips: Filmhus sender dig i biografen derhjemme

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Der ruller ingen film over lærredet i Cinemateket i øjeblikket, for også her er man blevet tvunget til nedlukning grundet corona-situationen.

Det er stadig usikkert, hvornår man igen kan gå i biografen, men er man filmfan og hungrer efter stemningen fra filmhuset i Gothersgade, er der heldigvis mulighed for at få lidt af den derhjemme.

Hjemme-Cinemateket er nemlig blevet til under corona-nedlukningen.

Her har Cinemateket samlet underholdning og tips, som du kan tilgå hjemme i lænestolen, når det passer dig.

Find en god film

Mangler du eksempelvis inspiration til, hvad du skal streame, så kommer Cinemateket løbende med nye anbefalinger og links til film, der er værd at se.

Du kan også lytte til filmforskere, instruktører og andre spændende filmfolk, hvis du kaster dig over en af de mange talks, der er tilgængelige via Hjemme-Cinemateket.

Hør blandt andet om den omdiskuterede guldpalmevinder “Tree of Life” med Brad Pitt, Jessica Chastain og Sean Penn på rollelisten, når forfatter Karen Fastrup giver en introduktion.

Eller hvad med at kaste dig over en stumfilm? Filminstituttet er i gang med at digitalisere hele den danske stumfilmarv, og indtil videre er godt 100 film blevet gjort tilgængelig online, hvor de kan ses ganske gratis.

Der er mange spændende ting at gå om bord i for filmfans, og der tilføjes løbende mere.

Find Hjemme-Cinemateket her.

Del artikel

Andre læser også