Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Tapas for to til 200 kr.: Ostekælderen i Gothersgade frister med helt særligt tilbud

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen

Selvom flere os efterhånden handler mange af vores dagligvarer i det lokale supermarked, så finder der heldigvis stadig en lille håndfuld små specialbutikker i København.

Èn af dem er Ostekælderen i Gothersgade, og den har ligget her i de sidste 133 år.

Her finder du alle de bedste oste fra ind- og udland, og i samarbejde med MigogKbh kan du få fingrene i en helt særlig ostepakke med alt det bedste til en ekstra skarp pris.

Vi har nemlig lanceret vores helt nye koncept – vi kalder det for Kbh Treat.

Her kan du lige nu bestille en helt særlig tapasmenu for to personer til kun 200 kr.

Du sparer 40% på det helt særlige tilbud. Men der sælges kun et begrænset antal, så det gælder om at være hurtig på tasterne.

Du kan se og booke tilbuddet lige her

Foto Mathilde Mågård Hansen

Ostehandler fra 1888

Hos ostehandleren fra 1888 er det de gamle traditioner, som er i fokus.

Du finder stadig savsmuld på gulvet, som man måtte have i fødevarebutikker dengang, ligesom der naturligvis også uddeles smagsprøver på de mange gode oste og delikatesser.

Og mange, gode oste er her virkelig.

Lige fra de højt elskede danske oste fra Arla Unika til spansk Manchego og fransk Tomme de Savoie.

Her er noget for enhver smag, og er du lige så stor en oste-elsker som os – så har du sikkert allerede været her.

Gennem Ostekælderens 133 år så har her kun været fire ejere.

I dag er det Søren, som du finder bag disken, og selvom det ligner, han har stået her en mindre menneskealder, så har han kun haft kælderen de sidste 3-4 år.

Med både en fortid inden for fotografi og restauration, så er han alligevel det perfekt match til den gamle delikatesse.

Han kender nemlig alle de mange oste som sin egen bukselomme, og er altid klar med gode råd og vejledning, så du finder den helt rette ost efter lige præcis dit hjerte.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Unik tapaspakke til særpris

Hos MigogKbh elsker vi alle byens små (og store) specialbutikker.

Så imens vi går og glæder os til at byen åbner mere op, så må vi invitere resten af den med os hjem.

I vores nøje udvalgte tapastilbud byder vi Dem kun de bedste og mest mangfoldige oste fra både ind- og udland.

Arla Unika’s Gammel Knas og Thise’s Vesterhavsost giver Dem begge et fantastisk indblik i hvad danske mejerister producerer, når det er bedst.

Gammel Knas er trods navnet en frisk ost, der nyfortolker den kendte danske Havarti.

Vesterhavsosten er en hårdere og lagret ost, der nemt kan erstatte chokoladen ved fredagshyggen.

Når vi så kigger ud over vore egne grænser, spotter vi den spanske iberico Machengo, der er en tør og kompleks ost lavet på både ko, ged og fåremælk.

Den fortjener et godt glas rødvin samt Ostekælderens italienske salami, der er fast, tør og krydret med fennikel.

Men den står ikke alene, da du også får den franske melangesalami, der går godt til den sidste ost – nemlig den velkendte franske Tomme de Savoie.

Tommen er en unik ost, der med sin mellembløde konsistens og smag af frisk komælk, sender dig drømmende op på de friske forårsalper, hvor køerne går og græsser.

I pakken får du naturligvis også kiks, brød og oliven, der fuldender din oplevelse. Velbekomme!

Hvad: Tapas for to fra Ostekælderen i Gothersgade
Hvor: Gothersgade 41, 1123 København K
Hvornår: Åbent tirsdag-fredag kl. 11-17.30 og lørdag kl. 10-15. Tilbuddet er gældende i tre måneder fra købsdatoen
Hvor meget: 200 kr. for tapas til to personer
Hvordan: Køb lige her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også