Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tarteletdyst, stegt flæsk og fællesspisning: Hold Fars Dag med Umut og Claus Meyer

Af Mathilde Mågård Hansen
Claus Meyer og Umut 
PR-foto
Claus Meyer og Umut PR-foto

Hold den ultimative Fars Dag, når Umut Sakarya og Claus Meyer inviterer til den store tarteletdyst, stegt flæsk ”live” og fællesspisning med sang.

Gildet kommer til at foregå på det historiske Hotel Saxkøbing, der har mere end 200 år på bagen. Det afholdes fredag d. 5. juni som samtidig er Grundlovsdag og en fridag for rigtig mange.

Så det er oplagt med en tur ud af byen på et helt fantastisk roadtrip.

Læs også Midt i en Corona-krise: Umut åbner nyt favoritkoncept med limited edition retter

Stegt flæsk med persillesovs fra Guldkroen. PR Foto

Hotel Saxkjøbing

Hotellet har i mere end 200 år været et naturligt og indbydende samlingssted for bønder og byboere omkring den gamle købstad på Lolland.

Midt på Torvet, tæt på fjorden og med dybe rødder i den lollandske muld byder det gamle hotel indenfor til en ægte, hyggelig og hjertevarm atmosfære.

Væggene er charmerende skæve, gulvene knirker og en duft af veltillavet mad blander sig med lyden af glade stemmer.

Hotellets store teatersal har siden 1897 lagt scene til revyer, koncerter og samler dengang som nu godtfolk til livets små og store begivenheder.

Den gamle hestestald blev i 1950’erne ombygget til krostue og var berømt og berygtet for både biksemad og bank.

Læs også Bliver helt unikt: Meyers åbner traktørsted i historiske Fasangården

Foto Hotel Saxkjøbing Facebook

Claus Meyer på Lolland

Claus Meyer har ejet hotellet siden 2006, og hans madfilosofi gennemsyrer menukortet.

Køkkenet laver gastronomi på tårnhøjt niveau og arbejder – i tæt samarbejde med de lokale gårde, fiskere og fødevareproducenter – på at genskabe stoltheden omkring egnens udsøgte råvarer og produkter.

De fredede, historiske bygninger er nænsomt restaureret og klar til at genåbne med et brag i godt selskab.

Alle er inviteret med, når Claus sammen med mormorkøkkenets ukronede konge og sovsesherif Umut Sakarya slår sig løs hele eftermiddagen – og hold Fars Dag med stil.

Program:

Kl 13: Den Store Tarteletdyst med deltagelse af Umut Sakarya, Casper Sobczyk, Claus Holm, Birte Pawlik, Sune Hansen og Thilde Gilling Andersen.

  • Spis tarteletter for 20 kr stykket
  • Amatørtarteletkamp
  • Spisekonkurrence
  • Guiness rekordforsøg: Verdens største saks.

Kl 17: Meyers Live: Umut og Claus laver mælkeærter og stegt flæsk.

Kl 19: Fællesspisning på Hotel Saxkjøbing. Dansk Middag og fællessang ved Sune, Umut og Claus.

Læs også Kongen af Mormormad: Umut åbner ny restaurant i København med Take Away

Hvad: Fars dag 5. Juni: Umut ogClaus genåbner Sakskøbing
Hvor: Hotel Saxkjøbing, Torvet 9, 4990 Sakskøbing
Hvornår: Fredag d. 5. juni. Programmet starter kl. 13 og der er middag kl. 19-23.
Hvor meget: Middagen koster 295 kr. pr. person + gebyr. Dagsprogrammet er gratis.
Hvordan: Køb billet lige her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også