Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Genialt koncept: Københavnsk teater inviterer til Strik og Drik med to kendte kvinder  

Af Astrid Mernild
Arkivfoto
Arkivfoto

Nu kan du godt finde strikketøjet og det gode humør frem, for der er lagt op til et livligt arrangement bestående af latter, strik, højt humør og rigeligt med drikke.

Som navnet måske afslører, så skal der til “Strik og drik” både strikkes og drikkes, og det bliver i selskab med to inspirerende kvinder.

Du kan nu møde Danmarks sjoveste livsstilsekspert, Christine Feldthaus, og strikkeikonet Lærke Bagger, som er kvinderne bag arrangementet.

Der inviteres til en aften fyldt gode grin og sandfærdige anekdoter fra de to hovedpersoners livshistorie.

Foruden at være Danmarks strikkeikon har Lærke Bagger udgivet en bog, som giver adgang til alle de bedste tips til teknikker og strikketrends, samt 15 unikke strikkeopskrifter.

Lærke Bagger strikker alt fra gallakjoler til strømper, og det foregår primært i strålende farver til både børn og voksne.

Arkivfoto

Sammen med Lærke Bagger optræder livsstilseksperten Christine Felthaus, som du måske genkender fra de første episoder fra DR’s livsstilsprogram “Kender Du Typen”?

Christine Felthaus arbejder i dag med kommunikation og er en eftertragtet foredragsholder med en bred viden om livsstil.

Det kan du glæde dig til

Tag dit strikketøj under armen, og gør dig klar til en aften, hvor de to kvinder fortæller anekdoter med en god portion humor og kloge ord om livet.

Lærke Bagger og Christine Felthaus fortæller om deres udgivede bøger og kårer aftenens mest fejlbehæftede strikketøj, og der er næsten garanti for, at ingen glas vil stå tomme, for et vigtigt punkt på agendaen afslører, at rigelige mængder hvidvin skal skylles ned.

Herlighederne foregår på det ikoniske Bremen Teater, og der er stadig ledige billetter til datoerne mandag 21. november 2022, samt mandag 9. januar 2023.

Billetterne koster 280 kroner per styk.

Læs mere om arrangementet, og køb dine billetter lige her.

Hvad: Strik og Drik på Bremen Teater
Hvor: Nyropsgade 39-41, 1602 København, Danmark
Hvornår: 21. november 2022 samt 9. januar 2023

Del artikel

Andre læser også