MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Alt for hyggeligt: Tehus serverer afternoon tea i charmerende rosenhave

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Chaya
Foto: PR, Chaya

Kender du det, når den lille sult melder sig i løbet af eftermiddagen?

Det gjorde Anna, den 7. hertuginde af Bedford.

Det siges nemlig, at det var hende, der omkring begyndelsen af det 19. århundrede opfandt konceptet afternoon tea.

Dengang spiste man færre måltider i løbet af dagen, og den engelske hertuginde gik således og blev småsulten sidst på eftermiddagen.

Tehus Bernstorffsparken
Foto: PR, Dronnings Louises Tehus

Her blev afternoon tea hendes redning, og det er vi mange, der kan takke hende for i dag, for den skønne sammensætning af søde og salte hapsere samt god te ville vi helst ikke være foruden.

Drik te i slotshaven

Flere steder i og omkring København kan man få serveret afternoon tea, og hvis du er te-entusiast, er der et særligt sted, vi synes, du skal besøge.

Det kræver en lille tur ud af byen, for det er et yndigt sted i Gentofte nord for København, der er destinationen.

I Gentofte ligger Bernstorff Slot med sin tilhørende slotshave også kaldet Bernstorffsparken, og her finder du Dronning Louises rosenhave, der i sin tid blev til som følge af Dronning Louises store passion for roser.

Her tilbragte Dronning Louise, Kong Christian og deres seks børn mange stunder, og dronningen inviterede ofte på te i haven, når gæster kom på besøg for at nyde hendes samling af roser.

Foto: PR, Chaya

I rosenhaven ligger et stråtækt hus, der tidligere tjente som gæstebolig til slottet, men i dag er blevet til Dronning Louises Tehus forpagtet af te-virksomheden Chaya.

Det er her, du skal byde en god ven på afternoon tea.

Yoga og historisk rundvisning

Man kan vælge, om man vil sidde indenfor i det stråtækte hus, men er vejret til det, bør man klart booke bord udenfor i rosenhaven.

Så får man nemlig serveret sin afternoon tea blandt de yndige roser og grønne planter.

Chayas afternoon tea begynder med af et glas italiensk Spumante eller Sparkling Tea, som er boblende te uden alkohol.

Herefter kan der drikkes te ad libitum, mens der indtages fire engelske fingersandwich, to klassiske scones med tilbehør samt tre petit four.

Perfekt til den lille sult, der kommer snigende om eftermiddagen!

Af og til afholder Chaya desuden særlige afternoon tea-events i rosenhaven, hvilket betyder, at du blandt andet kan komme med til yoga og afternoon tea eller opleve en historisk rundvisning, som gør dig klogere på stedet, inden der skal nydes bobler, te, sødt og salt.

Du kan læse mere om afternoon tea i Dronning Louises Tehus og booke bord lige her.

Hvad: Afternoon tea
Hvor: Ved Slotshaven 12, Gentofte

Del artikel

Andre læser også