Teknologi skal frigive tid til omsorg, ikke erstatte mennesker: Venstre vil sætte mennesker før bureaukrati

På en helt unik og personlig valgplakat spørger københavneren Kristian Skriver Borg, hvordan politikerne vil forbedre vilkårene for plejehjemsbeboere i København. Det kan du læse mere om her:
Læs også: Når mor på 97 ender på plejehjem: Hvordan forbedrer vi vilkårene på plejehjemmene? Spørgsmålet har MigogKbh sendt videre til alle partierne på rådhuset, som har fået mulighed for at komme med deres synspunkter på de modige københavneres spørgsmål.
Det har Jens-Kristian Lütken Jensen fra Venstre nu svaret på:
“Vores ældre har bygget vores samfund op, og de fortjener et godt liv og en tryg og værdig hverdag. Også når de bor på plejehjem.”
Spidskandidaten for Venstre ved Københavns kommunalvalg mener, at tiden er moden til at skabe nye og mere moderne rammer med mere frihed til den enkelte borger:
“Danskernes frihed til at vælge de institutioner, der passer den enkelte bedst, er hjerteblod for mig, og det gælder både for personalet og til beboerne. På den baggrund ønsker Venstre et friplejehjem i hver bydel,” siger han og tilføjer:
“Venstre vil indføre en ældregaranti. Det betyder, at hvis man oplever svigtende omsorg og uværdige forhold, så skal man have ret til at skifte plejehjem indenfor 72 timer. En plejehjemsplads er ens eget hjem, og derfor er det uacceptabelt at nogle ældre desværre oplever totalt omsorgssvigt.”

For Jens-Kristian Lütken Jensen handler det om at indrette systemerne efter borgernes behov i stedet for det modsatte. Vi skal derfor skabe plejehjem, der føles som hjem og ikke institutioner, hvilket, ifølge ham, kræver investeringer i gode fysiske rammer – både boliger og udearealer.
“Der skal være mere tid til mennesker og mindre bureaukrati, og personalet skal have frihed til at bruge deres faglighed i stedet for at bruge flere timer foran en skærm. Jeg vil arbejde for at vi skal bruge teknologien mere klogt – ikke for at erstatte mennesker men for at frigive tid til nærvær og omsorg. Det kan f. eks. være ved digitale hjælpemidler, der letter personalets arbejde uden at gå på kompromis med nærvær,” afslutter han.
Vil du læse, hvad resten af rådhusets partier har at sige til spørgsmålet fra Kristian Skriver Borg, så kan du blot klikke på en af nedenstående artikler.
Læs også: Et bad, en samtale og et smil: Dansk Folkepartis opskrift på værdig ældrepleje i København
Læs også: Danmarksdemokraterne vil tænke ældreplejen forfra: Ældre skal have mulighed for at vælge, også til sidst i livet
Læs også: “Vi skal beslutte med de ældre, ikke for dem”: Moderaterne vil have lokalplejehjem i København
Læs også: Et frit valg er også et værdigt valg: Liberal Alliance vil give ældre valgfrihed
Læs også: Plejehjem skal ikke være en institution, men et hjem: KristenDemokraterne vil have hjertet med
Læs også: At bringe ansvar og tryghed tilbage til relationen dér, hvor den ældre bor og lever: Det er konservativ ældrepolitik
Læs også: Alternativet: Tid til faglighed i plejehjemmene
Læs også: Skamløst forslag: Gør os fri fra Christiansborg
Læs også: En pleje, vi kan være bekendt: Socialdemokratiet vil rette op på ældreplejen