Temperaturer under 7 grader – tid til at skifte dæk

Skrevet af: Martin Jørgensen

Denne artikel indeholder betalte links

Indtil videre har efteråret været en mild omgang I København. Det milde vejr fortsætter heldigvis et godt stykke tid endnu, hvor himlen blot byder på milde skyer og byger. Dog har nattetemperaturen ramt de syv grader, og netop dette er det unikke tal. En god tommelfingerregel er nemlig at få skiftet bilens dæk, når temperaturen når under syv grader. Her skal sommerdækkene altså skiftes ud med vinterdæk, sådan at bilen er sikrest at køre i. Snart vil de syv grader også være at finde i det meste af dagtimerne, og derfor er det altså tid til at få skiftet bilens dæk.

Skift af dæk inden frosten rammer

Umiddelbart ville man tro, det først var nødvendigt at skifte dækkene, når frosten rammer. Det er dog en dum idé at vente så længe. Når først frosten rammer, vil køerne på værkstederne blive lange, og bilens vejgreb forringes. Det betyder, at bilen har større risiko for at skride. Sørg derfor for at udskifte sommerdækkene allerede inden frosten rammer. I Danmark er det dog ikke et lovkrav at køre på vinterdæk om vinteren – faktisk er det fuldt lovligt at køre på sommerdæk året rundt, så længe dækmønsteret har en dybde på mindst 1,6 millimeter.

Selvom det er lovligt at køre på sommerdæk året rundt, anbefales det på det kraftigste ikke at gøre det. Bilen står simpelthen ikke lige så godt fast på sommerdæk, og derfor sætter du både dig selv og andre i trafikken i fare. Mønsteret på vinterdæk er grovere, hvilket altså giver bilen et bedre vejgreb i sne og is. Vinterdæk er også lavet af en gummiblanding, der ved lave temperaturer bevarer sin smidighed. Få skiftet din bils dæk på et værksted såsom Teknicar, inden frosten rammer.

Det kan altså være fristende blot at lade sommerdækkene blive på bilen. Herved sparer du både penge og besvær. I det lange løb er det dog en uhensigtsmæssig vej at tage – din sikkerhed på vejene forringes nemlig betydelig.

Køb nye dæk ved dybde mindre end 3 millimeter

Som sagt foreskriver loven, at dybden på dækmønsteret ikke må være mindre end 1,6 millimeter i Danmark. Dette gælder både vinter- og sommerdæk. Alle anbefalinger fortæller dog, at dækmønsteret ikke bør være mindre end 3 millimeter. På denne måde minimerer du risikoen for at miste herredømmet over bilen. Husk at kontrollere dækmønsteret på dine vinterdæk, inden de monteres på bilen.

For at kontrollere vinterdækkenes dybde, skal du se på dækkenes slidindikator. Disse sidder typisk i bunden af mønsteret. En anden metode at tjekke dybden er ved at tage en 20-kroners mønt. Læg mønten ned i mønsteret på dækket. Hvis du ikke kan læse teksten på mønten, fordi det skjules af dækket, er dybden tilstrækkelig.