MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Temu under træet? Genbrugsbutikker afviser dit tøj hvis det er for billigt

Af André Bentsen
Den sociale hjælpeorganisation Blå Kors ser sig nødsaget til at takke nej til produkter fra netbutikker som Temu på grund af de mange undersøgelser, der viser, at produkterne kan indeholde sundhedsskadelige stoffer. Foto: Blå Kors Danmark
Den sociale hjælpeorganisation Blå Kors ser sig nødsaget til at takke nej til produkter fra netbutikker som Temu på grund af de mange undersøgelser, der viser, at produkterne kan indeholde sundhedsskadelige stoffer. Foto: Blå Kors Danmark

Mange danskere er fristet til at købe billige julegaver online, især fra populære netbutikker som Temu og Shein, men det er ikke kun prisen, der kan være et problem.

Blå Kors Danmark, der driver mere end 50 genbrugsbutikker landet over, har valgt at sige nej tak til produkter fra disse webshops. Årsagen er de sundhedsskadelige og miljøfarlige stoffer, som flere af produkterne indeholder.

Temu er blandt de mest populære netbutikker i Danmark, ifølge Dansk Erhverv, men har på det seneste været udsat for massiv kritik. Flere undersøgelser fra Forbrugerrådet Tænk har afsløret, at produkterne fra Temu og Shein ofte ikke lever op til de europæiske sikkerhedskrav og kan indeholde sundhedsskadelige kemikalier.

Dette har fået Blå Kors til at frasortere tøj og produkter fra disse webshops i deres genbrugsbutikker.

Sundhedsrisiko og forbrugersikkerhed


“Vi er taknemmelige for alle de donationer, vi modtager i vores genbrugsbutikker. Hver donation hjælper os med at støtte udsatte børn, unge og voksne i Danmark, men vi er desværre nødt til at sige nej tak til produkter fra webshops som Temu og Shein,” siger Thomas Røddik Korneliussen, kommunikationschef i Blå Kors Danmark.

Han understreger, at mange af disse produkter ikke lever op til de europæiske krav og i flere tilfælde udgør en risiko for sundhed og sikkerhed.

Blå Kors Danmark følger nøje de vurderinger, der laves af Forbrugerrådet Tænk, som hvert år tester tusindvis af produkter for at sikre, at de er sikre og lever op til de løfter, producenterne giver. Dette gøres for både at beskytte kunderne, der køber brugte varer, og for at sikre de frivillige, som håndterer produkterne.

Vanskeligt at spotte problematiske produkter


Det kan være vanskeligt at genkende produkter fra Temu, da mange af dem ikke har producentens navn på emballagen. Derfor appellerer Blå Kors til dem, der ønsker at donere varer til deres genbrugsbutikker.

“Vi håber, at folk undgår at donere tøj og produkter fra for eksempel Temu og Shein, men vi opfordrer stadig til at fortsætte med at donere andre gode, brugte varer som tøj, møbler og ting,” siger Thomas Røddik Korneliussen.

Blå Kors Danmark har som mål at bruge overskuddet fra deres genbrugsbutikker til at støtte udsatte mennesker, der kæmper med udfordringer som alkoholmisbrug, ensomhed og hjemløshed.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien