Kom helt tæt på: The Jacksons kommer til København med et eksklusivt show

Den 6. maj 2026 bliver en ganske særlig dato for musikelskere i København.
Her får publikum en sjælden mulighed for at komme helt tæt på en af verdens mest ikoniske musikfamilier, når Jackie og Marlon Jackson fra The Jacksons samt La Toya Jackson indtager den historiske Cirkussal i Cirkusbygningen.
Det bliver ikke bare endnu en koncert, men en helstøbt oplevelse.
Hvor fortællinger, nærvær og musik smelter sammen under den ikoniske kuppel.
En aften med historier bag legenden
Jackson-navnet har i årtier været synonym med global pophistorie, og denne aften åbner familien op for de personlige historier bag succesen.
Publikum kan se frem til ærlige fortællinger om livet i rampelyset, om berømmelse, arv og de mange årtier i musikindustriens absolutte top.
Få de største fortællinger om legenden Michael Jackson fra inderkredsen. Fra en af verdens mest berømte familier.
La Toya Jackson ser selv frem til at møde det danske publikum.
“Jeg ser meget frem til denne aften og kan næsten ikke vente.
Jeg er begejstret og glæder mig til at se jer alle til mine brødres koncert, The Jacksons, den 6. maj i den ikoniske Cirkusbygning i København.
Det bliver en fremragende oplevelse. Lad os alle få en fortrinlig aften,” siger La Toya Jackson.
Middag, musik og magisk stemning
Aftenen byder på mere end musik. Gæsterne bliver budt velkommen til en eksklusiv oplevelse med bordopstilling og en 3-retters middag, der danner rammen om en intim og stemningsfuld aften.
Og når fortællingerne har sat scenen, kulminerer oplevelsen i en livekoncert med nogle af de største klassikere, der har præget generationer verden over.
Ifølge Christian Sunn, CEO i Cirkusbygningen, er netop rammen med til at gøre aftenen noget helt særligt:
“Musik, som normalt opleves i de største arenaer, får en helt anden intensitet under kuplen i Cirkussalen. Kontrasten mellem det storslåede og det nære gør denne aften unik.”
Begrænset antal pladser
Der er kun sat cirka 800 pladser til salg, hvilket gør arrangementet til en sjælden mulighed for at opleve verdensstjerner i intime omgivelser.
Billetsalget er allerede åbnet – og med både ikoniske navne og et eksklusivt setup er der lagt op til en aften, der hurtigt kan blive udsolgt.
Arrangementet er en del af Cirkusbygningens koncept “En aften med…”, hvor publikum inviteres indenfor til oplevelser, der kombinerer personlige fortællinger, gastronomi og liveoptrædener i historiske rammer.
Den 6. maj bliver ingen undtagelse – tværtimod.
Her er der lagt op til en aften, hvor musikhistorie, nærvær og storladne øjeblikke mødes midt i København.