På en af byens bedste adresser: Kendt hold åbner pescetar-restaurant

Med udsigt direkte til Gefionspringvandet, Kastellet og Maersk-bygningen og ikke mindst Amalienborg lidt længere nede af vejen er Amaliegade 49 en af byens bedste adresser.
Gastronomisk har den også i mange år trukket foodies til – først da Rasmus Grønbech havde sin Michelinstjerne hernede med Grønbech og Churchill og det seneste år som frokostrestaurant.
Torsdag 17. januar slår The Pescetarian så dørene op. Hvis man er kendt indenfor de gastronomiske undergenrer, kan man hurtigt aflure konceptet.
Pescetarisme er en nicheafdeling under vegetarisme, som udelukker alt kød, undtagen fisk, skal- og krebsdyr.
Holdet bag Marv & Ben
Og der er gode ting i vente. Holdet bag er usandsynligt skarpe i et køkken. Det er nemlig holdet bag Marv & Ben – en af byens bedste value for money restauranter – der altså hopper ud med en 2’er.
Læs også: Vores bud på toppen: Her er de bedste mellemklasse restauranter

“Vi har egentlig gået og simret med idéen juni i 2018. Vi savner selv det bæredygtige element i København og vi mener, vi skal sætte meget mere fokus på fisk, skaldyr og grøntsager.
Jeg er selv fiskemand, spiser egentlig ikke rigtig kød. Og Danmark har så meget vand, vi kan udnytte,” forklarer Johan Burich-Holck, en af ejerne.
Prismæssigt gør de som på Marv & Ben – nemlig omkring 4 retter for 400 og 6 retter for 600 – og man kan ligeså godt begynde at glæde sig til jomfruhummer, hummer, pigvar og havtaske.
Her er også både en vegetar og vegansk menu og altså en fisk- og skaldyrsmenu, man kan vælge imellem.
Hvis man ikke er til den store middag, kan man også snuppe et par østers og et glas champagne i østersbaren.
Èt like på Facebook og du er altid opdateret om Kbh.
“Jeg er lidt nervøs, men spændt og glad for drømmen nu bliver realiseret. Restauranten er jo virkelig smuk, køkkenet er helt vildt. Rasmus Grønbech har bygget det helt fra bunden, og det er virkelig flot. Vi skal lige arbejde på at gøre lokalerne lidt hyggeligere, få lidt anderledes kunst på væggene og flere planter,” slutter han.
Læs også: Vilde planer: Her får København flydende sauna i havnen
Hvad: The Pescetarian
Hvor: Amaliegade 49
Hvornår: Planlagt åbning i januar 2019
Hvordan: Læs mere her