Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Billetsalget starter i dag: Thomas Helmig annoncerer spektakulær koncert i Royal Arena

Af Freja Dumont
Foto: Jakob Mark
Foto: Jakob Mark

Det er over 30 år siden, at Thomas Helmig udgav singlen ‘Det Mig Der Står Herude Og Banker På’.

Tiden har dog ikke gjort den aarhusianske popkonge mindre populær – faktisk tværtimod!

Denne sommer har Helmig turneret rundt på landets største festivaler lige fra Roskilde Festivals ikoniske Orange Scene og Smukfest i Skanderborg til Tinderbox i Odense og en uannonceret surprice koncert på Northside Festival i Aarhus.

Derudover spillede han stadionkoncert i eget navn på hjemmebane i Aarhus foran 30.000 fans.

Lørdag den 25. marts 2023 spiller Helmig for første gang sin helt egen koncert på hovedstadens største spillested Royal Arena, hvor der venter publikum et helt nyt spektakulært sceneshow.

Desuden spiller han to aftener i Ceres Arena i Aarhus.

Hvis du vil sikre dig billetter til koncerten skal du sætte kryds i kalenderen lørdag den 8. oktober kl. 10. Her starter billetsalget nemlig via Ticketmaster til Royal Arena og Billetlugen til Ceres Arena.

Et begivenhedsrigt år 

Udover de mange sommerkoncerter var 2022 også et stort år for Thomas Helmig på andre områder.

Sammen med hustruen Renée Toft Simonsen skrev han Aarhus’ nye vielsesritual, udsendte singlen ‘Hvidt Flag’ med Benjamin Hav og medvirkede på Mike Lowrey & Cobs’ populære udgave af ”Stupid Man”.

For et par uger siden modtog han Aarhus Stiftstidendes ærespris foran 14.000 mennesker i Tivoli Friheden. 

Prisen gives til ”en person eller en institution, der kitter Aarhus sammen og i helt særlig grad bidrager til byens puls og identitet”.

Hvad: Thomas Helmig koncert
Hvor: Royal Arena
Hvornår: Lørdag den 25. marts 2023. Billetsalget går i gang lørdag den 8. oktober kl. 10.

Del artikel

Andre læser også