Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor afsløring: Thomas Helmig spiller kæmpe dobbeltkoncert i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Thomas Helmig. Foto Hugo Helmig
Thomas Helmig. Foto Hugo Helmig

Tivoli, der snart offentliggør årets Fredagsrock-program for 2023, kan allerede nu afsløre, at hele Danmarks Thomas Helmig indtager Plænen i Tivoli.

Hele to gange!

Han kommer nemlig både til Fredagsrock d. 28. juli og Lørdagshits d. 29. juli.

Sidste gang Thomas Helmig spillede til Fredagsrock var det så stor en succes, at de måtte lukke portene.

To gange på én weekend

Det er ti år siden, at Thomas Helmig sidst gæstede Fredagsrock på Plænen i eget navn, så da muligheden opstod for to koncerter over en weekend, så var beslutningen ikke svær at træffe.

Publikum kan se frem til en sand storm af kendte hits og masser af vrik med hofterne fra Hr. Helmig, når han over to dage først spiller til Fredagsrock og dagen derpå til Lørdagshits.

Foto PR

”Vi er glade og stolte over at kunne præsentere Thomas Helmig på Plænen efter 10 års pause.

Som noget helt særligt spiller han både til Fredagsrock og aftenen efter til vores nyere koncertserie, Lørdagshits, der hylder de hits, som det mere modne publikum sang med på som unge, og som stadig holder.

Det er ikke sket i nyere tid, at en kunstner fylder Plænen to dage i træk, men hvis nogen kan, så er det Thomas Helmig.

Så den 28. og 29. juli bliver der virkelig popfest i Tivoli,” fortæller kulturdirektør i Tivoli, Frederik Wiedemann.

Groovy DayStupid Man og Malaga og mange andre er sange har for længst slået Thomas Helmigs navn fast som en af Danmarks største stjerner og måske den allerstørste liveentertainer lige nu.

Der er udsigt til koncerter med overflod af feel good-stemning og kærlighed i luften, når Thomas Helmig går på scenen og præsenterer hits fra sit store sangkatalog, som strækker sig over fem årtier.

Og mon ikke, at han har et par overraskelser med i ærmet? 

Kom i god tid

Publikum rådes til begge koncerter at komme i god tid.

Da Thomas Helmig sidst spillede på Plænen blev portene lukket i en periode under koncerten grundet den store interesse.

Thomas Helmig. Foto Hugo Helmig

“Det er over ti år siden, jeg sidst spillede på Plænen i Tivoli, og jeg husker en vild aften med rigtig mange mennesker. 

Derfor har vi denne gang valgt at spille to dage i træk, og jeg er sikker på, at det bliver magisk at stå i den smukke have omgivet af kulørt lys og alle jer smukke mennesker,” fortæller Thomas Helmig.

Tivoli, der i år runder 180 år, tager hul på årets sommersæson den 31. marts.

Det færdige Fredagsrock-program er forsat i proces og afsløres snarest.

Hvad: Thomas Helmig spiller hele to koncerter på Plænen
Hvor: Tivoli, København
Hvornår: Fredag 28. juli og lørdag d. 29. juli

Del artikel

Andre læser også