Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

5 retter til 450 kroner: Tidligere Bæst-kok har åbnet ny restaurant på Nørrebro

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Der har været gang i den i Relæs gamle lokaler på Jægersborggade, siden Christian Puglisi lukkede restauranten i september 2020.

I 2021 rykkede Kristian Baumanns gourmetrestaurant Koan ind som en midlertidig pop-up, og i efteråret sidste år lavede Psyche Café de lækreste omeletter i den gamle kælderrestaurant.

Koan er siden da åbnet permanent i flotte lokaler på Langelinie, og det kan du læse meget mere om lige her.

Nu er der rykket en ny italiensk restaurant ind, men det bliver ikke den helt klassiske slags.

Ingen carbonara med fløde

Danskerne elsker det italienske køkken, men det hænder jo ofte, at vi fortolker lidt på retterne.

Som for eksempel at lave klassisk carbonara med halvanden liter madlavningsfløde.

Og det, der er værre.

Foto PR

Det bliver der ikke noget af hos Davide Laudatos nye restaurant, Topical.

Tidligere har han arbejdet på bl.a. Bæst og Mirabelle på Nørrebro, så hverken bydel eller køkken er helt fjernt for ham, men Topical på Jægersborggade 41 er hans første egen restaurant.

Restauranten henter bl.a. inspiration fra hans egen hjemby, Napoli, og smagene bliver traditionelle italienske.

På visse punkter kan de måske nok kommer til at udfordre et par af danskerne, men det er ikke noget, der skræmmer Davide.

5 retter for 450 kr

Det kan være dyrt at leve i København, men for Davide var vigtigt at holde prisen på et niveau, hvor flest kan være med.

“I princippet hedder det fem retter for 450 kr., men man får en masse små overraskelser undervejs i menuen, så egentlig er der tale om mange flere retter,” fortæller han til MigogKbh.

“Hele oplevelsen skal være meget hjemlig med ukompliceret mad. Lidt ligesom hvis man var gæst hjemme hos mig selv.”

Foto PR

Topical har åbent onsdag til lørdag og kun til aften.

Læs mere og book bord her.

Hvad: Topical
Hvor: Jægersborggade 41, 2200 København N
Hvornår: Åben onsdag til lørdag

Del artikel

Andre læser også