Med inspiration fra Paris: Tidligere køkkenchef fra Geist åbner ny restaurant
Den tidligere køkkenchef på Geist, Malte Sørensen, åbner Frederiksbergs snart nye stamsted, Alf.
En moderne, fransk og uhøjtidelig restaurantoplevelse på Gammel Kongevej.
Med en masse god vin i glassene, selvfølgelig.
Uhøjtideligt køkken
På Alf får du et uhøjtideligt køkken inspireret af sæsonen og Maltes temperament på dagen.
Restauranten med de ca. 35 pladser er opkaldt efter Maltes kælenavn Alf, som har hængt ved siden folkeskoletiden i Brøndby.
Menuen bliver a la carte, og hvis du har haft held til at få bord på Septime i Paris, vil du kunne smage, at Malte også har stået bag gryderne der.
Læs også: Guide: Her finder du 13 gode bistroer i København På trods af sin unge alder (33) har Malte nemlig erfaring med fra både Geist, Septime og David Toutain – de to sidstnævnte begge i Paris.
“Jeg forelskede mig i Paris første gang jeg besøgte byen under min læretid, hvor jeg arbejdede på hhv. David Toutain og Septime.
Jeg elsker den måde, folk bruger byen på i Paris, og den umiddelbarhed, charme og puls, der præger vinbarer og de små propfyldte restauranter.
Den kultur vil jeg rigtig gerne skabe i København,” siger Malte.
Glem ikke vinen
Med god mad skal man naturligvis ikke tørste.
Som restaurantchef og sommelier kommer du til at møde Jeppe Nørfelt, der nok skal tage sig godt af dig.
Jeppe og Malte kender hinanden fra tiden på Geist, hvor Jeppe kuraterede vinkortet som sommelier.
Senest har Jeppe været vinhandler hos Volatil.
Jeppe Nørfelt har sammensat et vinkort, der ikke vælger side men lader dig tage valget.
Så om du er til moderne vin, der perler lidt på tungen, eller til de mere klassiske vine, har Alf helt sikkert noget godt til dig.
”Så længe det smager godt, er det velkomment på kortet”, er Jeppes filosofi.
Jeppe og Malte læner sig op ad den erfarne restauratør, Lasse Askov, der med erfaring fra både ind og udland og som partner og ejer af flere restauranter og caféer i KBH vil bakke op om at gøre Alf til Frederiksbergs bedste hangout.
Alf åbner i midt januar 2024.
Åbningstiderne bliver tirsdag-torsdag kl. 17.00-00.00 og fredag-lørdag kl. 12.00-02.00.
Book bord her fra 16. januar.
Hvad: Alf
Hvor: Gl. Kongevej 86A, 1850 Frederiksberg
Hvornår: Åbner midt januar 2024