Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Det skal prøves: Hip Tigermom åbner endelig egen asiatisk restaurant

Af Rasmus Kramer Schou
Tigermom Foto Leeselov Instagram
Tigermom Foto Leeselov Instagram

København har fået en tigermor.

Undskyld? Ja, en tigermor er slang for en, typisk kinesisk mor, som opdrager børnene med strenge regler, hård kærlighed og tonsvis af disciplin, så afkommet kan få succes senere i livet.

Tigermom er også nyeste skud på den asiatiske gastro-bølge, som byen har oplevet på det seneste. Hippe kokke kigger mod øst disse år.

Faktisk har Tigermom, eller Lisa Lov som hun rettelig hedder, kigget ganske længe.

Læs også: Stime af nye steder: Kbh’s thai-konge åbner tre nye klasse-restauranter

Helt tilbage fra da hun i 2010 startede som kok i køkkenet på Michelinrestauranten Relæ, hvor hun også fik sit øgenavn, TIgermom, har der været sivende rygter hos den kulinariske kreative klasse om, at snart, snart, så åbner hun sit eget.

Nu er den god nok

Interessen steg, jo flere gange hun serverede dim sum og pho for sine kokkekollegaer.

Men som den slags jo gør, tog det lidt længere tid end først planlagt.

Men nu er den god nok.

Læs også: Guide: De her fede juleting SKAL du opleve i København

Foto Leeselov Instagram

Tigermom er åbnet i Ryesgade 25, et stenkast fra Guldkroen, og herinde bliver der gået til stålet i det asiatiske køkken. Så meget, at Wall Street Journal endda har skrevet en artikel om hende.

Lisa Lov er uden tvivl et talent i et køkken, og hos Tigermom får hun lov til at slå sig helt løs.

Ikke det traditionelle asiatiske køkken

Det betyder, man ikke nødvendigvis skal forvente et traditionelt asiatisk køkken, men snarere en masse skæve highlights fra hendes eget liv og opvækst i en kinesisk-cambodjansk familie.

Læs også: Vildt byggeprojekt på vej: Ørestaden får kæmpe nyt område med badehus

Konceptet er family-style retter som koster omkring 350 kr. for fire retter, eller den større udgave med 7 serveringer til 495 kr. Alt spises med ris, som følger med.

Man kan også lige snuppe en chilli pairing med, hvis man elsker prikken på tungen.

Hvad: Tigermom
Hvor: Ryesgade 25
Hvordan: Se mere på hjemmesiden

Del artikel

Andre læser også