Tilbage i ringen: Tas holdt 20 års pause – nu bokser han om vild titel i Royal Arena
Talent fornægter sig aldrig – heller ikke, når du er kommet op i alderen.
Det ved den ubesejrede dansk-tyrkiske bokser, ‘Tas’ bedre end de fleste.
Han var et stort talent som ung, men valgte tidligt at skifte træningscenteret ud med skrivetbordet og en direktørpost for et marketingfirma.
Lørdag – 20 år senere – træder han igen op i bokseringen, når der er Danish Fight Night i Royal Arena.
Det gør han med selvtilliden fra tre sejre i udlandet, men vejen dertil har været hård, fortæller Tas, der på sit visitkort har trykt det borgerlige navn, Mehmet Utku Tas.
“Det er lidt uhørt at holde næsten 20 års pause og så begynde at bokse professionelt, især fordi, jeg ikke har bokset en eneste gang i den lange pause, fortæller Tas til MigogKbh.
Vi fanger ham i dagene op til den vigtige kamp i Royal Arena, og det er med spændte følelser uden på handskerne.
“Jeg valgt at være fighter i erhvervslivet og knokler som selvstændig, men med det her beviser jeg, at det aldrig er for sent at blive elitesportsmand – heller ikke, når man er fyldt 36 år, siger Tas.
Blodtud på jobbet
Hans mexikanske boksestil blev opdaget i Istanbuls kældre, og da han for nylig flyttede tilbage til Danmark, begyndte han at træne med Mikkel Kesslers Team.
“Det har været hårdt at komme helt op i gear igen, men jeg har en fordel, de unge ikke har ved at være mere moden og tålmodig. Og måske lidt mindre nervøs,” griner han.
Du skal træne næsten hver dag for at være på det niveau, hvor Mehmet Utku Tas i dag slår sig løs, og der skal derfor meget struktur på dagen, når man også står bag succesfulde start ups og ejer en række konsulentbureauer inden for marketing.
“Og er far til fire,” tilføjer Tas næsten forpustet.
Men kan man godt være direktør og så dukke op mandag morgen med blodtud og blå øjne?
“Heldigvis er jeg selvstændig, men folk omkring mig ved godt, at det ikke er fordi, jeg er en slagsbror, men har genoptaget boksetræningen på højt niveau, siger han.
Flere facts om Mehmet Utku Tas:
Tas startede som amatør kampbokser i 1999 som 11-årig for Farum Bokseklub hvor han faldt under radaren hos daværende cheftræner, militærveteranen, oberst Lars R. Møller. Herefter var han olympisk amatørbokser frem til midt 00´erne med deltagelse og medaljevinder til nordens største boksestævner som HSK Box Cup, Hvidovre Box Cup og sølvvinder til de danske regionale mesterskaber.
På trods af talentet lagde han handskerne på hylden tidligt i sin boksekarriere, og fokuserede i stedet på sin markedsføringsuddannelse, marketingskarriere, startede senere succesfulde start ups, og ejer i dag en række konsulentbureauer inden for marketing. Han er far til 4 børn og nu også professionel bokser.
Han skal desuden senere i år grundet sine tyrkisk-kurdiske rødder (men er dansk statsborger) også bokse om titelbæltet for de mellemøstlige mesterskaber- WBC Middle East Gold Champion title. Organisationen, der har haft verdensmestre som Muhammed Ali, Mike Tyson og Mikkel Kessler. Og i forberedelserne i dag træner han til dagligt sammen med Mikkel Kesslers Team.