MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Bliv cirkusartist for en dag: Nu er der gratis Orla Frøsnapper-festival for ungerne

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Så er der atter Frøsnapper Festival på Frilandsmuseet. Foto: PR
Så er der atter Frøsnapper Festival på Frilandsmuseet. Foto: PR

Kan du huske dengang, man legede på gaden?

Det spørgsmål stillede Frilandsmuseet, da de åbnede Frøsnapperbyen på Frilandsmuseet.

Det gjorde de søndag den 14. juli og det betyder at børnene kan kaste sig ud i masser af sjove oplevelser, når Orla Frøsnapper er løs på Frilandsmuseet.

Ole Lund Kirkegaards elskede figurer fra børnebogsklassikerne underholder helt frem til søndag den 4. august, og børn under 18 år kommer gratis ind på museet.

Mød Orla og hils på næsehornet Otto

Det er første gang, Frilandsmuseet åbner Frøsnapperbyen.

Tidligere var byen en ufærdig stationsby, hvor de afholdt en festival.

Nu har de bygget nye huse, en togstation, en labyrint, cykel- og sæbekassebilbane, klatretræer, forhindringsbaner, Lille Virgils hus, Oles hus,  et cirkustelt og et læsehjørne. 

I Frøsnapperbyen kan du blive væk på Slyngelstien, blive cirkusartist for en dag og prøve kræfter med ballondart og mange andre aktiviteter på Hjallevad Marked.

“Frøsnapperbyen bryder med den klassiske konforme ide om museet som et sted, hvor man er passiv og ikke må lege. I Frøsnapperbyen er legen en genvej til at forstå historien for børn og voksne,” siger Rane Willerslev, Nationalmuseet.

Og så får man vist ikke bedre anbefaling til en dag med alle legene fra Ole Lund Kirkegaards univers.

Frøsnapperfestival afholdes i Frøsnapperbyen til og med den 4. August. Herefter er byen åben til fri leg i museets åbningstid. 

Børn under 18 år kommer gratis ind på Frilandsmuseet, mens prisen for voksne er 140 kroner.

Vær opmærksom på, at nogle af oplevelserne kræver Frilandsmuseets aktivitetskort.

Læs mere og se det fulde program her.

Hvad: Frøsnapperfestival i Frøsnapperbyen
Hvor: Frilandsmuseet, Kongevejen 100, Kongens Lyngby
Hvornår: 14. juli til 4. august 2024

Del artikel

Andre læser også