Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tip til en hyggelig gåtur: Botanisk Have er stadig åben

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Botanisk Have Facebook
Foto: PR, Botanisk Have Facebook

Sjældent har så mange gået tur ved Søerne i København som under corona-krisen.

Nu, hvor man ikke kan mødes på caféer og barer over en frokost eller et glas øl, ses mange københavnere med vennerne for at gå en tur i det fri, som vi er blevet anbefalet af myndighederne.

Der bliver slubret to-go-kaffe og luftet hunde i et væk på de ensrettede stier langs Søerne, og det kan give lidt trængsel.

Hvis du trænger til et nyt sted at slentre en tur, har MigogKbh et tip til dig, for måske er du slet ikke klar over det, men Botanisk Have midt i byen holder faktisk stadig åbent.

Åbent eller lukket?

Det kan være svært at holde styr på, hvad der må holde åbent i øjeblikket, og hvad der er lukket på grund af restriktionerne. Og nogle steder holder kun delvis åbent.

Sådan er det i Botanisk Have, der rummer Danmarks største samling af levende planter

Her kan du stadig gå en tur i haven, hvis du trænger til frisk luft og noget pænt at kigge på.

Du kan dog ikke besøge Palmehuset og butikken, der begge er lukket på grund af Covid-19, men synet af det enorme drivhus kan som altid nydes udefra.

Kaffevognen holder lukket i vinterperioden, men du er velkommen til at købe din to-go-kaffe på en café i nærheden og tage den med ind i haven, når blot du husker at benytte skraldespanden, når du har drukket ud.

Botanisk Have er åben hver dag fra kl. 8.30 til 16.00.

Hvad: Botanisk Have
Hvor: Gothersgade 128, København K
Hvornår: Alle dage kl. 8.30-16.00

Del artikel

Andre læser også