Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Tivoli åbner nyt kæmpeområde: 2 nye forlystelser får dig til at skrige JA TAK

Rendering-III_illustration-af-nyt-omraade-i-Tivoli_jfif_ver2-1024x576
Hikari bliver Tivolis hidtil største tematiske byggeri og kommer blandt andet til at rumme familieforlystelsen Hotel Hikari og den nye adrenalintur Tyfonens Øje, som bliver den eneste af sin slags i Skandinavien. Foto: PR

Et af de største projekter i Tivolis historie er i disse uger ved at tage form midt i København.

Til august forventer Tivoli at åbne Hikari, et nyt japansk-inspireret oplevelsesunivers på mere end 2.000 kvadratmeter.

Området kommer til at byde på nye forlystelser, streetfood, kunst og et helt nyt gademiljø, som skal give gæsterne en oplevelse af at træde ind i en helt ny del af Tivoli.

Ifølge Tivolis administrerende direktør er projektet et resultat af de senere års investeringer i forlystelseshaven.

“De senere års solide finansielle resultater i Tivoli har givet os mulighed for at investere endnu mere ambitiøst i forlystelseshavens udvikling. Derfor har vi glædet os til at løfte sløret for et særdeles visionært område i Tivoli,” siger Susanne Mørch Koch, administrerende direktør i Tivoli.

“Med området viser vi, at Tivoli fortsat kan forny sig, overraske og sætte nye oplevelser på verdenskortet, uden at gå på kompromis med det, der gør Tivoli til noget helt særligt,” fortsætter Koch.

To nye forlystelser på vej

Hikari bliver Tivolis hidtil største tematiske byggeri og kommer blandt andet til at rumme familieforlystelsen Hotel Hikari og den nye adrenalintur Tyfonens Øje, som bliver den eneste af sin slags i Skandinavien.

Hos Wonderful Copenhagen vurderer man samtidig, at investeringen kan få betydning langt ud over Tivolis porte.

Hikari bliver Tivolis hidtil største tematiske byggeri og kommer blandt andet til at rumme familieforlystelsen Hotel Hikari og den nye adrenalintur Tyfonens Øje, som bliver den eneste af sin slags i Skandinavien. Foto: PR

“Vi er i benhård konkurrence med andre europæiske hovedstæder, så vi skal som destination hele tiden holde os skarpe på at være attraktive,” siger Søren Tegen Pedersen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen, i pressemeddelelsen.

“Tivoli er et helt særligt fyrtårn, som løbende skaber fornyelse og bruger sit stærke brand på at binde tradition og udvikling sammen,” fortsætter Pedersen.

Hikari forventes at åbne til test medio august, mens gæster allerede inden da kan få et glimt af det nye område fra Dæmonen, der fremover kommer til at sno sig gennem det japansk-inspirerede univers.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.