Fede amerikanerbiler og film under åben himmel: Tivoli fejrer stor amerikansk festdag
OBS! Tivolis fejring af 4th of July er aflyst.
Den 4. juli er muligvis amerikanernes største festdag.
Her fejrer de nemlig deres uafhængighedsdag, og festen er et tilløbsstykke uden lige.
Igen i år kan du også deltage i de amerikanske festligheder i Tivoli, når de fejrer 4th of July.
Alt det bedste fra det amerikanske land
Er du også bare fan af fede amerikaner biler, imponerende soulmusik og kæmpe festfyrværkerier, så skal du lægge vejen forbi, når den gamle Have fejrer USA’s uafhængighedsdag.
Tivoli fylder Haven med alt det bedste fra det amerikanske land, og det inkluderer altså alle tre ovenstående ting.
Der kommer fint besøg fra Roskilde Amerikaner Bilklub, som liner smukke amerikanerbiler op, og der bliver rig mulighed for at gå på opdagelse blandt de mange fede køretøjer.
Tivoli-Garden vil også deltage i fejringen med både koncert foran Plænen og parade gennem Haven.
Er du mere til ikoniske amerikanske film, så skal du kigge forbi Plænen kl. 18.30.
Her bliver der nemlig vist den højtelskede klassiker – Grease – som jo bare stadig holder.
Om aftenen bliver det Tivolis Late Night Orchestra, der indtager Plænen med ikonisk soulmusik.
Aftenen rundes af med et storslået fyrværkeri i rødt, hvidt og blåt kl. 22.45.
Alle aktiviteter er gratis og inkluderet i entréen til Tivoli, så tag din største USA-fan med under armen og nyd en skøn mandag i det amerikanske tegn i Tivoli.
Program
11.00 Besøg fra Roskilde Amerikaner Bil Klub
14.15 Tale fra Viceambassadør fra Den Amerikanske Ambassade i Danmark; Jim Boughner
14.30 Tivoli-Garden Parade
16.30 Tivoli-Garden Parade
18.30 Film under åben himmel: Grease
20.30 Parade med Amerikanerbilerne
21.00 Tivolis Late Night Orchestra med solisterne Miriam Mandipira og Mads Mathias
22.45 4th of July fyrværkeri
Hvad: Tivoli fejrer 4th of July
Hvor: Tivoli, København
Hvornår: Mandag d. 4. juli 2022 fra kl. 11
Hvor meget: Entré til Tivoli
Hvordan: Læs mere her