Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter nedlukning: Tivoli forærer juletræer til corona-testcentre

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Tivoli
Foto: PR, Tivoli

Julen i Tivoli blev i år 25 dage kortere end planlagt.

Efter en række nye corona-restriktioner trådte i kraft 9. december, lukkede forlystelsesparken med kort varsel for i år.

Det betyder, at masser af juletræer nu mangler steder, hvor de kan stå og pynte, for der kommer ingen gæster i Tivoli og kigger på dem.

Men det er der heldigvis fundet en løsning på.

Tivoli har nemlig besluttet at donere sine juletræer til de syv faste corona-testcentre i Region Hovedstaden, så både det hårdtarbejdende frontpersonale og folk, der skal corona-testes, får glæde af synet.

Tivolis gartnere går i gang med udbringningen af juletræer til testcentrene onsdag morgen den 16. december.

Skal du testes i et af centrene i Valby, København, Københavns Lufthavn, Hillerød, Taastrup eller Ballerup, kan du altså suge lidt julestemning til dig, mens du står i kø.

Del artikel

Andre læser også